Dansk sejr på 3-2

  FTZ  
  i-shoppingcenter.dk

BUTTERFLY
VM for Hold 2008
Guangzhou, Kina
# 24.02 – 02.03 #

  i-shoppingcenter.dk
  FTZ 

 

De danske herrer spillede i dag sin anden kamp ved VM i bordtennis i Guangzhou. Efter en tre timer lang dramatisk kamp vandt Danmark 3-2 efter at have været bagud 1-2 , men to sejre af Maze og Finn Tugwell i den afgørende match ved stillingen 2-2 gav dansk sejr 3-2 .

– Det var en fantastisk vigtig sejr. Vi er nyu med og kan selv bestemme om vi kommer mellem de 12 sidste sagde landstræner Peter Sartz efter sejren. Det var en fantastisk kamp og en god indsats , da vi var lidt i knibe .

– Det var dejligt at sikre en sejr sagde Finn Tugwell. Efter et par uheldige nederlag var jeg ikke nervøs. Jeg vidste jeg havde spillet, men man kan aldrig vide ved 2-2 sagde en glad Tugwell efter kampen .

– Heldigvis fik jeg vendt kampen da jeg var bagud 0-1 og 6-9 sagde Michael maze efter kampen. He Zhi SWen er ekstrem svær at spille imod , idet han ikke flytter sig fra bordet og stadig er hurtig. Det var en dejlig sejr sagde Maze.

FINN TUGWELL (Foto: ittf.com) MICHAEL MAZE (Foto: ittf.com)

Michael Maze-Alfredo Carneros 11-1 11-9 11-9
Michael Maze bragte Danmark foran, da han slog nr 127 i verden Alfredo Carneros med 11-1 11-8 11-9

Maze startede koncentreret første sæt og kom foran 10-0 inden spanioleren fik et trøstpoint inden det blev 11-1

Andet sæt var lige indtil Maze kom foran med to point til 8-6 og holdt dette forspring til 11-9 .

I tredje sæt var spanioleren lidt mere aggressiv og var foran indtil 7-7, hvor Maze kom foran 9-7 , 10-8 inden Maze med en strålende baghåndsåbning vandt på sin første matchbold til 11-9

Finn Tugwell-He Zhi Wen 11-8 13-15 5-11 10-12
Første sæt mellem Tugwell og den 45 årige He Zhi Wen, som er nr 28 på verdensranglisten var meget skiftende . Tugwell var bagud 4-6, kom foran 7-6 , bagud 7-8 inden han vandt fire bolde i træk til 11-8 . Spanioleren der er kinesisk født er svær at spille mod , men Finn låste ham godt og havde initiativet i slutboldene.

Andet sæt var lige indtil 6-6. Tugwell gik fra 6-7 til 9-7 efter fremragende spil. Ved 9-7 har Finn initiativet men looper for langt. Han opnår en sætbold ved 10-9 men taber sættet 13-15 på spaniolerens 4. sætbold. Ærgerligt for Tugwell der havde spanioleren i sækken .

I tredje sæt kom He Zhi Wen hurtigt foran 6-1 og vandt sættet 11-5

I fjerde sæt kom Tugwell med igen og spillede glimrende og førte 7-3 og 8-6 inden det blev 8-10. Tugwell kæmpede sig tilbage på 10-10, inden spanioleren vandt på sin tredje matchbold til 12-10.

Kasper Sternberg-Carlos Machados 8-11 7-11 11-7 17-15 8-11
VM debutanten Kasper Sternberg havde svært ved Carlos Machados server i første sæt . Han vandt kun to af spaniolerens server, og det var ikke nok i første sæt der endte 8-11 . Machados er nr 127 i verden.

I andet sæt var Machados foran fra 5-5 , 7-5 9-6 inden det blev 7-11

Kasper Sternberg kæmpede sig i tredje sæt godt tilbage og fik sat sin spanske modstander mere under pres. Han gik fra 7-4 til 9-6, 10-7 og 11-9 da spanioleren sendte en god servereturnering i nettet.

Fjerde sæt blev fantastisk spændende. Kasper var bagud 5-7 og 7-8 men efter deansk time out vandt Kasper tre point i træk og fik to sætbolde. Han havde chancen på den første men loopede ud over kanten . Spanioleren udlignede på netbold og fik sin første matchbold på kantbold til 11-10. Spanioleren havde matchbolde ved 12-11 , 13-12 og 14-13 men Kasper overlevede og fik sin tredje og fjerde sætbold ved 15-14 og 16-15 inden han loopede sættet hjem til 17-15

Femte og afgørende sæt var helt lige indtil 8-8 , hvor ingen af spillerne første med mere end et point. Men ved 8-8 fik Machado en stærk periode og satte tre bolde præcist og vandt 8-11.

Michael Maze-He Zhi Wen 7-11 11-9 11-7 11-13 11-5
Maze startede igen som lyn og torden og kom foran 3-0 . Den rutinerede kinesiske spanioler fik udlignet til 5-5 og er i slutspillet utrolig heldig med et par net og kantbolde og vinder sættet 11-7

I andet sæt spiller He Zhi Wen fantastisk . Han spiller tæt ved bordet og sender nogle forrygende kontraslag tilbage på Maze angrebsslag . Maze er bagud 6-9 men vinder de næste fem bolde og sættet 11-9

I tredje sæt er Maze foran hele tiden og vinder 11-7

Fjerde sæt er der fantastisk spil fra begge sider og helt lige . Maze får sin første matchbold ved 10-9 da han slår et fantastisk baghåndssmash ind, men He Zhin Wen udligner denne og næste matchbold ved 11-10 på helt utrolige returer. Og He Zhi Wen får udlignet til 2-2 ved at vinde sættet 13-11 . Fantastisk bordtennis

I femte sæt ses en mere determineret Maze end længe . Han dominerer fra start og spiller endnu mere varieret og kommer foran 10-2 inden han afgører kampen 11-5

Finn Tugwell-Alfredo Carneros 11-7 11-5 11-5
Finn er bagud 2-4 men kommer foran 8-5, 9-7 inden han vinder 11-7

Fantastisk start af Tugwell. Kommer foran 5-0 , 7-2 , 8-4, 9-5 til 11-5

Finn fører 4-1 , 6-1 , 7-3 , og går fra 10-3 til 11-5

Stærk koncentreret indsats af Finn Tugwell i en kritisk situation

I morgen møder Danmark Hong Kong 16.30 lokal tid hvilket skulle være 9.30 . Det er en kamp der kan ses på Eurosport og på www.ittf internet tv. 

Under VM 2008 kan man bl.a. læse alle VM-nyheder fra dbtu.dk, samt læse artikler fra div. medier om VM for Hold 2008…

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk