Danskeropgør indleder slutspil

Efter et veloverstået VM i Kina, er man klar til slutspillet i den svenske eliteserie, der påbegyndes i denne uge, og som bl.a. byder på et danskeropgør i den ene kvartfinale.

Falkenberg og Gröstorp/Österlen mødes i en bedst-af-tre kvartfinale, hvorfra den samlede vinder går til semifinalerne.

Førstnævnte har fordel af hjemmebane i den første kvartfinale – Martin Monrad er desværre mere end tvivlsom til kampen pga. sin tilbagevendende knæskade, og er næppe at finde på holdkortet i det sydvestsvenske lokalopgør, der spilles tirsdag aften.

Det skulle Mikkel Hindersson, til trods for komplikationer med sin gamle hofteskade, være for gæsterne – juniorlandsholdsspilleren har desværre fået en reaktion ovenpå genoptræning og for meget/forkert træning! efter december måneds hofteoperation.

Kampen spilles kl. 18:30, og kan (formentlig) følges på LIVE-ticker hos SBTF, hvor man endvidere kan se det samlede slutspilsprogram i Sverige.

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk