OL, TV og CL

Finn Tugwell, Kasper Sternberg og Mie Skov til OL kvalifikation
Sportschef Peter Sartz har udtaget Finn Tugwell, Roskilde, Kasper Sternberg Albertslund og Mie Skov , Roskilde til OL kvalifikationsturneringen i Nantes i Frankrig fra den 3. april til den 6. april.

Der spilles om 11 pladser til OL i Beijing. For de spillere som ikke kvalificerer sig til OL er der endnu en chance ved en verdens kvalifikationsturnering i Budapest i maj måned.

Korral Super cup i asiatisk TV
Den store internationale turnering I KB.hallen den 17. april, der får deltagelse af de fire aktuelle OL spillere Ryu Seung Min, Korea (guldvinder i Athen) , Kalinikos Kreanga, Grækenland, Jørgen Persson, Sverige og Michael Maze vises i sportskanalen TV 2 Sport.

Men folk på den anden side af jorden får også mulighed for at se turneringen fra Peter Bangs Vej, idet arrangørerne har indgået en aftale med ESPN i Sydøstasien om at vise turneringen.

Champions League i TV 2 Sport
Bordtennisklubben I Roskilde har indgået aftale med TV sport om at sende alle hjemmekampene fra Champions league. Det er meningen, at alle kampe skal sendes live.

Elitecentret i nye rammer
DBTU’s elitecenter i bordtennis i Brøndbyhallen er flyttet i nye rammer. Fra den lille bordtennishal, hvor der var plads til fem borde, rykker man nu i den større hal, hvor der tidligere var badminton. Her er der plads til 8 stationære borde med internationale mål.

– Vi er meget glade for flytningen, der giver os endnu bedre rammer, siger sportschef Peter Sartz og er endnu et bevis for det gode samarbejde mellem bordtennisforbundet, Team Danmark og DIF.

Hos Politiken kan man læse en artikel om flytningen: Maze og Co. får bedre plads

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk