Sejre til HGI og VSBTK

Søndag blev der spillet to kampe i de to slutspil i Elitedivisonen for Herrer:

I medaljeslutspillet slog Hillerød ude Team Vendia – resultatet i Brønderslev blev 3-5, og HGI synes derfor godt på vej til semifinalerne, hvor Roskilde, Køge Bugt og OB allerede har kvalificeret sig.

For de vindende gæster tog både Hou Yu Huang og Peter Greczula to singlesejre, mens Wang Wen Jie tog den sidste pind for nordsjællænderne, der med denne trio i topform måske kan udfordre (formentlig) Roskilde eller Køge Bugt i semifinalerne – hvis de altså når dertil.

Hjemmeholdets sejre tog Daniel Fynsk, Kim Høgsberg og Claus Junge sig af – Høgsberg tabte den afgørende kamp ved 3-4 til Greczula, der sikrede gæsterne sejren.

Der er returopgør i Hillerød på lørdag, hvor nordjyderne altså skal vinde for at forlænge livet i HED – det hæderkronede hold trækker sig efter denne sæson fra rækken, så det er sidste chance i mere end én forstand.

Nedrykningsslutspillet blev servet i gang i Århus, hvor Virum-Sorgenfri tog første stik mod Sisu/MBK – her var cifrene 4-5.

De to rutinerede mandskaber gav hinanden en tæt overlevelseskamp, hvor stillingen efter hver “dobbeltkamp” var uafgjort til 4-4 – og hvor de mest rutinerede kræfter hos gæsterne sørgede for sejren.

Lars Hauth med to sejre i 1. parkryds, samt Jannik Larsen og Henrik Vendelbo med hver en i næstbedste parkryds, skaffede de fire singler i hus – årsungen Martin Bremer på sølle 27 år, gik sejrsløs fra bordene.

Rækkens nestor, 59-årige Claus Pedersen vandt en enkelt for århusianerne – det samme gjorde Torben Rasmussen, men “årets spiller & come back” i Århus, Flemming Sunn vandt begge sine singler.

I den afgørende Sudden Double vandt Hauth/Vendelbo med 3-1 efter 0-1 over Pedersen/Sunn, og dermed er der matchbold til Virum-Sorgenfri, når de mødes på disses hjemmebane den kommende lørdag.
 

VIRUM-SORGENFRI (Foto: vsbtk.dk)

Herunder kan ses det samlede program for kvartfinalerne, samt for nedrykningsslutspillet – den kommende weekend spilles der tre kampe i slutspillene…

ELITEDIVISIONEN FOR HERRER – MEDALJESLUTSPIL

02-03-08  17:30

Dragør

v

OB

4-5

07-03-08  19:00

OB

v

Dragør

5-4

09-03-08  14:00

Team Vendia

v

Hillerød

3-5

15-03-08  15:00

Hillerød

v

Team Vendia

info

16-03-08  14:00

Team Vendia

v

Hillerød

info

ELITEDIVISIONEN FOR HERRER – NEDRYKNINGSSLUTSPIL

09-03-08  14:00

Sisu/MBK

v

Virum-Sorgenfri

4-5

15-03-08  18:00

Virum-Sorgenfri

v

Sisu/MBK

info

info

På dbtu.dk kan man under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne læse meget mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og sidste sæson…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk