Sternberg & EAI i finalen

Efter en meget overbevisende sejr over Ärtemark, er de forsvarende svenske mestre fra Eslöv klar til finalerne om mesterskabet i Sverige – semifinalerne blev vundet med 5-0, hhv. 5-2, og der var derfor aldrig spænding om finalepladsen.

Kasper Sternberg vandt begge sin spillede kampe i semifinalerne – begge gange blev det til sejr mod kinesiske Wang Qing, der blev besejret 2 x 3-0.

ESLÖV AI (Foto: eslovsai.se)

I finalen, der spilles bedst af fem kampe, venter Halmstad, der i deres semifinale var næsten ligeså overlegne mod Gröstorp/Österlen, der – uden en hofteskadet Mikkel Hindersson – blev besejret med sammenlagt 10-3.

Den føste kamp i finaleserien spilles 8. april – det samlede finaleprogram ser således ud:

8/4, 10/4, 14/4, evt. 16/4 og evt. 18/4.

Resultater fra begge semifinaler kan ses hos SBTF, der har LIVE-ticker fra samtlige elitseriekampe…

 

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk