Michael Maze og Finn Tugwell gik igen ubesejrede fra bordene, da 16. spillerunde i den franske Pro A blev afviklet tirsdag aften – og både Levallois og Cestas fik igen fuld pointhøst.
Cestas slog hjemme de forsvarende mestre fra Hennebont, der med nederlaget formentlig blev sat af i mesterskabskampen – resultatet i Bordeaux blev 4-2, og Finn Tugwell bidrog med to femsætssejre efter flotte come backs:
Første slog han kinesiske Bai Feng Tian efter 1-2, og dernæst blev det til sejr over polske Daniel Gorak efter 0-2 i sæt og 2-5 i afgørende sæt. God formbesked – resultatmæssigt, som mentalt – fra Tugwell inden næste weekends OL-kvalifikation i Budapest!
Topholdet Levallois vandt ude over midterholdet Pontoise Cergy – her blev det 1-4, og igen var der to danskersejre ud af to mulige.
Michael Maze tog tog franske skalpe i holdsejren – først Dany Lo med 3-1, og besejrede derefter han veteranen Damien Eloi uden sættab.
LSC bevarede dermed forspringet på to points til de nærmeste forfølgere, der nu er nede på to – Cestas og Angers Vailliante.
Næste og næstsidste spillerunde byder på dansk topopgør – Levallois v Cestas i Paris!
Med en hjemmesejr om to uger vil Maze & Co. være tæt på mesterskabet, mens en udesejr vil bringe Cestas ind i mesterskabskampen for alvor – det forventes kampen kan følges på LIVE-ticker, så følg med på dbtu.dk…
Se kampprogram, resultater, m.v. fra Pro A via Links -> Resultater & Statistik…