Maze færdig i Japan Open

   

Det blev som forventet til nederlag i 1/8-finalen, da Michael Maze tidligt lørdag morgen møde viceverdensmesteren Ma Lin i Japan Open – det danske es bed dog godt fra sig mod den kinesiske verdenstoer, men måtte bøje sig med cifrene 1-4.

MICHAEL MAZE (Foto: ittf.com)MA LIN (Foto: ittf.com)

Til politiken.dk udtalte sportschef & coach Peter Sartz bl.a. efter kampen: “Det var Michaels bedste kamp mod en kineser siden 2005. Michael troede på det og gav sig selv en chance, og han var meget mere med i kampen, end da han tabte 4-1 til ham ved French Open i november”.

– hele nyheden, Maze pressede verdens nummer 2, kan læses ved at følge linket.

I kvartfinalerne er der kun asiater tilbage i den stærkt besatte Pro Tour-afdeling i Yokohama – med fem kinesere blandt de otte sidste dominerer OL-værtsnationen helt som ventet Japan Open.

Turneringen kan følges på dbtu.dk og hos ITTF – nederst kan ses alle danske resultater…

23/5 – 15:15 | Maze klar til Ma Lin
Michael indledte Japan Open i Yokohama med sejr – det blev 4-2 over koreanske Lee Jin Kwon efter Maze havde indledt med to sættab.

Efter “forskrækkelsen” sad Maze sikkert på kampen, og kun i fjerde sæt var han presset (12-10) mod verdensranglistens nr. 114 – og ikke uden dramatik:

Ved 7-7 blev Maze tildelt et rødt kort, som betød fratagelse af et point – det betød en smule slinger i valsen, og han kom bagud 8-10, inden han tog de fire sidste bolde i sættet, og dermed udlignede til 2-2 i sæt. Herefter kørte han de to sidste sæt, og dermed den samlede sejr, ganske sikkert hjem.

– på politiken.dk kan man læse mere om episoden i førsterundekampen ved Japan Open…

Lørdag møder Michael Maze en væsentlig sværere modstander, når verdenstoeeren, Ma Lin står på den side af bordet – den regerende viceverdensmester er selvsagt storfavorit mod Maze, der er placeret 17 pladser under sin kinesiske modstander som nr. 19 i Verden.

1/8-finalen spilles tidligt lørdag morgen – der er serve off kl. 5:15 CET.

23/5 – 08:00 | Japan Open starter i dag
Michael Maze indleder for sin del Japan Open i eftermiddag, når han møder Lee Jin Kwon – koreaneren er placeret som nr. 114 på verdensranglisten, og dermed næsten 100 pladser lavere end Maze, der selv er nr. 19.

Skulle det danske es besejre sin koreanske modstander, som han møder kl. 14:15, venter formentlig verdenstoeren, Ma Lin fra Kina, i 1/8-finalen…

DANSKE RESULTATER | 23.-24. MAJ
HERRE SINGLE
Michael Maze – Lee Jin Kwon: 4-2 (7-11, 12-14, 11-5, 12-10, 11-7, 11-8)
Michael Maze – Ma Lin, Kina: 1-4 (5-11, 11-13, 11-8, 6-11, 5-11)

   

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk