5 + 1 UEM-spørgsmål til:

EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008

Op til EM for Ungdom, der indledes på fredag i italienske Terni, stillede dbtu.dk de 12 danske UEM-spillere hver fem spørgsmål om de forestående ungdomseuropamesterskaber, samt et enkelt om deres generelle træningshverdag – herunder kan ses svarene for Izabell Nørlem…

Tror du UEM bliver din største bordtennisoplevelse hidtil: Hvis ja, hvorfor – hvis nej, hvorfor ikke, og hvad har den største oplevelse været?
Jeg tror denne gang bliver min største oplevelse på det resultatmæssige plan. men 1. gang jeg var med til uem var den største oplevelse på hvad det angår selve oplevelsen, da det er stort 1.gang selvfølgelig.

Hvad er dine forventninger til UEM for: Dig selv – dit hold – hele truppen?
Mine forventninger til mig selv er at jeg ser fremskridt fra sidste års uem, og er blevet bedre psykisk og spillemæssigt. og ikke mindst tør at vinde, i stedet for de andre år man har overvuderet modstanderne nogle gange, og haft for meget respekt for dem.

For holdet er forventningen at alle kæmper lige meget om det ser sort ud eller går derud af. At alle forbereder sig godt med opvarmningen og tænker over de bolde de gerne vil spille. Og at vi bakker hinanden rigtig meget op på bænken med stor gejst, som virker rigtig positivt på spilleren.

For hele truppen er forventningen det samme som for mit holds.

Hvem er dine største idoler: Begrund mindst et af svarene
Man kan ikke sige det er et idol, men jeg har da nogle hvis spillestil jeg godt kan lide og beundrer. Den første er Madeleine Melchier fra Sverige. Hun har en fed teknik og et brag af en baghånd. Og en super skruet forhånd. Fra Danmark Allan Bentsen, der også har braget af en baghånd.

Hvad er dit bedste bordtennisresultat nogensinde – og hvad er den største bordtennismæssige skuffelse?
Det største var da vi slog Portugal 3-0 ved sidste års UEM, og jeg slog nr.14 i Europa. Der var så meget gejst på holdkampen. De andre var nok da jeg vandt U21-DM sidste år, og da jeg slog Dana Bentsen 3-0 i elitedivisionen.

Største skuffelse var dette års forløb. Mht prioritering af damelejrene som jeg ikke var udtaget til og lejren i Kroatien ligeså. Underligt når man skal til uem at der ikke bliver prioriteret på samme vis som de andre på ens hold.

Hvad er dine mål indenfor bordtennis – til om 1 år, 5 år og 10 år, og hvad tror du der skal til for at opnå dem?
Mine forventninger er at jeg gør stærkt fremskridt inden for kort tid. At komme på seniorlandsholdet og gøre det godt til turneringer. Derudover selv at investere i at finde forskellige stævner rundt omkring i fx Tyskland eller Sverige.

Der skal meget hård og koncentreret træning til at opnå det niveau jeg vil nå, og mental træning skal der også til, da det tit er denne forskel der gør om man vinder el. taber en kamp.

Beskriv din normale træningsuge (bordtennis, fysisk, andet) – og hvordan bordtennisprogrammet har set ud de seneste to måneder (inkl. int. turneringer, m.v.)
Normale træningsuge er 5 pas om ugen. Plus 2 gange styrketræning og 2 gange konditræning i 30 min ca.

De sidste 2 måneder har programmet set meget forskelligt ud pga min albueskade, der har taget hårdt på træningen den sidste halvanden måned inden Polish Open. Var til NETU inden da.

Efter Polen holdte jeg en borstennisfri uge. inden da spillede jeg kun halve pas, hvor jeg stort set ikke kunne spille forhånd pga skaden, så det var ret ærgerligt. men efter denne uges pause og meget fysioterapi har jeg trænet hele pas igen og 6 pas om ugen.

Det har været en opgave at skulle finde tilbage til sit spil igen, og få forhånden til at køre som den plejer. For da det gjorde ondt kompencerede jeg og lavede en anden forhåndsteknik for at det skulle gøre mindre ondt.

– læs meget mere om EM for Ungdom 2008 ved at følge linket…

EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008EM FOR UNGDOM 2008

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk