På hviledagen sad jeg med en ”stolpe ud” fornemmelse af, at herre junior holdet med lidt held kunne have opnået et endnu bedre resultat end den 11. plads vi opnåede.
Vi have spillet tæt med Tjekkiet og Ungarn i puljen, og spillet en meget velspillet og fantastisk spændende kamp mod Sverige i 1/8. Da vi ikke udnyttede de store chancer vi havde, var 11.pladsen dog et meget godt billede af hvor vi stod i Europa.
Derfor fik spillerne også en del ros for deres indsats efter den sidste holdkamp, men vi havde også en lang snak om at de skulle bruge fridagen til at forberede sig mentalt til den individuelle turnering.
Hvis de kunne fortsatte med at spille på det høje niveau de havde vist, havde de helt sikkert mulighederne for at langt i både double og single.
Her efter UEM er sluttet, kan jeg konstatere at spillerne enten ikke hørte ordentligt efter, eller også ikke evnede/orkede at sætte sig op efter en hård holdturnering.
Samlet set er jeg noget skuffet over spillernes indsats, jeg havde håbet at jeg ville få meget travlt i 3. og 4. runde af single turneringen, og i 1/8 og ¼ i double. Det nytter ikke noget at de kun har fysisk og mentalt overskud til at spille i 5 dage, og derefter går helt ned.
Hvis man skal kigge på baggrunden for spillernes nedtur, er jeg sikker på at man skal kigge på hvordan sæsonen var forløbet inden vi stod i 30 graders varme i Terni. Spillerne havde leveret meget svingende resultater, og havde derfor ikke den store selvtillid da turneringen gik i gang.
Derfor var de nødt til at ligge på 100 % af deres fysiske/mentale og spillemæssige niveau i alle holdkampene, hvilket drænede dem meget for kræfter. De havde også svært ved at holde det høje niveau, fordi ikke tidligere havde vist det så mange dage i træk.
Derfor er målet til næste sæson, at vi bliver bedre til at ”toppe” spillerne flere gange på sæsonen. Vi SKAL have leveret gode resultater inden vi står i Prag, ellers bliver det næsten umuligt at gå efter de medaljer jeg ikke mener er helt urealistisk at få med hjem i tasken.
Fysikken skal også forbedres da den haltede meget efter de sidste dage. Der er det vigtigt at spillerne selv forstår vigtigheden af at presse sig selv i skoven eller i styrkerummet, da effekten ellers er begrænset.
På det spillemæssige område synes jeg at vi er på vej i den rigtige retning. For alle spillerne gælder dog, at de skal blive ved med at udvikle forskellige tekniske aspekter af spillet.
Alt for mange gange var det næsten umuligt at ændre taktik i løbet af kampene, fordi det ikke var teknisk muligt for spillerne at følge en anden taktik. Med forbudet af limning, bliver det endnu vigtigere at have et godt ”træf” på bolden.
De spillere der er de bedste i Europa, er alle nogle der formår at have god balance i kroppen og benene, selvom de er pressede og spillet foregår med høj fart. Det er også dem der kan spille både forhånd og baghånd, hvilket giver færre svage sider.
Efter en ferie ser jeg frem i mod en meget spændende 08/09 sæson!
– læs meget mere om EM for Ungdom 2008 ved at følge linket…