DBTU’s Presse- og informationschef, Arne Madsen deltager de næste knap 2½ uge ved OL i Beijing, hvor han af ITTF er “hyret” om medhjælper under den prestigefyldte bordtennisturnering, der indledes 13. august.
Arne Madsen har – såfremt tiden og teknikken er til det – lovet at sende semidaglige rapporter hjem fra den kinesiske hovedstad, og inden afrejsen blev det også til en del linier, som vi bringer uddrag af herunder…
—
Noter om OL-bordtennis fra 1988 til 2008
Jörgen Persson, Sverige 42 år, Jean Michel Saive, Belgien 37 år, og Zoran Primorac Kroatien 38 år deltager i Beijing i deres 6. OL og har altså været med hver gang bordtennis har været på programmet.
Chen Weixing, Østrig, Hugo Hoyama, Brasilien, Patrick Chila, Frankrig, Moses Segun Toriola, Nigeria og Petr Korbel, Tjekkiet deltager for femte gang. Det samme gør Elke Schall, Tyskland og Bose Kaffo, Nigeria.
Kina er mest vindende nation med 33 medaljer, herefter kommer Korea med 15, hvorefter der er langt ned til Sverige med tre medaljer. Danmark er på 10. pladsen med bronzemedaljen fra 2004 ved Michael Maze og Finn Tugwell i herre double
Danmark var eneste europæiske land, der vandt medalje i bordtennis i 2004.
Et fuldt dusin europæere har vundet medaljer. Det er følgende:
Jan-Ove Waldner, Sverige guld og sølv i single 1992, 2000
Erik Lindh, Sverige bronze 1988
Jean Philippe Gatien, Frankrig sølv single 1992, bronze i double 2000
Patrick Chila, Frankrig bronze i double 2000
Jörg Rosskopf, Tyskland sølv i double 1992 og bronze i single 1996
Steffen Fetzner, Tyskland sølv i double 1992
Zoran Primorac og Ilija Lupulescu, Jugoslavien sølv i herre double 1988
Gordona Perkucin og Jasna Fazlic, Jugoslavien bronze damedouble 1988
Michael Maze og Finn Tugwell bronze i herre double i 2004.
Bordtennisturneringen spilles i Peking University Gymnasium med plads til 8.000 tilskuere, og alle billetter er solgt. Bordtennis var den idrætsgren hvor billetterne først var udsolgt, og bordtennis er i Beijing opgraderet til high demand sport.
De bedste europæere har holdt tre træningssamlinger sammen for at være bedst forberedt på at bryde den kinesiske mur. Det er foregået i de østrigske alper, Frankfurt og Düsseldorf.
Medaljepigerne ved bordtennisturneringen vil være klædt i kongeblåt.
Teenageren, 19-årige Ai Fukuhara, der har en enorm popularitet i sit hjemland, var fanebærer for Japan ved åbningsceremonien i Beijing. Li Jia Wei, nr. 6 på verdensranglisten, havde samme tjans for Singapore, ligesom Prisclla Tommy var udvalgt som nationens fanebærer for Vanuatu.
Koreanerne Yoo Nam Kyu i 1988 og Ryu Seung Min i 2004 har vundet guld i herre single ved OL, men endnu har ingen koreaner vundet en VM titel i herre single
Hu Jintao, præsidenten for folkerepublikken Kina, sagde 1/8 til AFP, at hvis han skulle deltage i OL ville han helst være med i bordtennisturneringen. HU har tidligere vist at være en ganske habil spiller, da han under et besøg i Japan spillede mod den unge japanske stjerne Ai Fukuhara.
Det er sandsynligt at Ma Lin vinder olympisk guld. Hvis ikke det sker i herre single eller holdturneringen er der også en chance i Paraolympiske Lege, hvor en af favoritterne er en anden Ma Lin.
Kina har taget titlen to gange i herre single, Korea har taget to og Jan-Ove Waldner den sidste af de fem hidtige guldmedaljer. Det er kun den sidste vinder Ryu Seung Min, Korea der er med som spiller i Beijing. De to kinesiske vindere Kong Linghui og Liu Guoliang er med som trænere for Kina. Vinderen fra 1988 Yoo Nam Kyu er koreansk træner.
Kina har taget alle titler i dame single og en enkelt Deng Yaping endda to gange. Det gjorde hende til århundredets sportskvinde i Kina. Nu er hun medlem af IOC og ansvarlig for den Olympiske By.
– læs alle OL-nyheder og find div. OL-links, m.v. under OL 2008…