Den første bordtenniskamp med dansk interesse er nu spillet i Beijing – i 1. runde af OL-singleturneringen mødtes østrigske Robert Gardos og nordkoreanske Ri Chol Guk, og vinderen ville være potentiel modstander til Michael Maze i 3. runde.
Længe lignede det nordkoreansk sejr, da Ri bragte sig foran med 3-0 – men Gardos, der har haft en flot OL-turnering, med sejr over bl.a. den regerende olympiske mester, Ryu Seung Min vendte og vandt med 4-3.
7. og afgørende sæt var en højspændende affære, hvor Gardos bragte sig foran med 8-6 – her spilledes en kontroverseil bold, hvor østrigeren mente Ri havde “trøjetræf” på bolden, men dette blev ikke dømt, og endnu to bolde senere var nordkoreaneren foran med 9-8.
Gardos fandt dog sit fokus igen, og lukkede herefter kampen ved at tage de tre næste bolde, og vandt sættet med 11-9, og altså kampen med 4-3, og sikrede sig samtidig et 2. rundeopgør mod kroatiske Zoran Primorac – vinderen af den kamp møder Maze.
Primorac v Gardos spilles tirsdag kl. 8:00 CET – vi vender tilbage med nyt derfra…
– læs alle OL-nyheder og find div. OL-links, m.v. under OL 2008…