Tidligere på sommeren deltog Kristina Breyen, Brøndby BC i Olympiske Sessioner, der afvikles i græske Olympia – og blev dermed den i bordtennissammenhæng tredie person, der deltog i disse.
Tidligere har såvel breddekonsulent Jakob Staun og bestyrelsesmedlem Mads-Peter Jannings deltaget i Olympiske Sessioner – den 25-årige næstformand og elitedivisionsspiller fra BBC blev altså den første bordtenniskvinde, der deltog i Grækenland.
Kristina Breyen beretter herunder om oplevelsen i Olympia…
—
Klokken var 13.00 fredag eftermiddag. Jeg sattte mig op på min cykel og kørte hjem fra arbejde i silende regn. Regnen tog til, mit regntøj var utæt, min cykel gik i stykker, og jeg var nødt til at løbe afsted med en brækket tå. Men jeg nåede det næsten. Jeg gik kun glip af et par minutter af OL-åbningsceremonien.
Hvorfor var det så så vigtigt for mig at se åbningsceremonien?
Fordi jeg lige har været på en fantastisk rejse til Olympiske Sessioner i Grækenland, hvor jeg erfarede, at OL er meget mere end ”bare” sport. Og det mindede åbningsceremonien mig om.
Men lad os starte med starten.
Før jeg sidste sommer læste Mads-Peter Jannings indlæg på dbtu.dk om Olympiske Sessioner, anede jeg ikke, at Olympiske Sessioner eksisterede.
Jeg anede heller ikke, at det Internationale Olympiske Akademi eksisterede. For mig var OL ”bare” sport.
Men Mads-Peters indlæg vakte min interesse. Jeg sendte en ansøgning afsted til DIF og var så heldig at blive en af Danmarks tre udvalgte til Olympiske Sessioner 2008 (tak til Mads-Peter for hjælp med ansøgningen!).
En dag i maj mødtes jeg i Idrættens Hus med de to andre deltagere; Anders (26 år, basketballspiller og idrætsstuderende fra Odense) og Andreas (30 år, squash- og tennisspiller samt gymnasielærer fra Århus), hvor vi fik al den nødvendige information om vores forestående rejse.
Olympiske Sessioner finder sted hvert år i Olympia, Grækenland. Der findes tre forskellige salgs Sessioner, hvor jeg var afsted på ”ungdomsudgaven”, dvs. for personer mellem 20 og 35 år.
En yderligere betingelse for deltagelse er, at man i sit hjemland er tilknyttet en idrætsgren, fx. enten som eliteidrætsudøver, træner/leder el.lign. (Den skarpe læser kan nok regne ud, at jeg var med som træner/leder.)
Jeg tog afsted onsdag den 11. juni og landede spændt i Athen. I løbet af ganske få minutter havde jeg allerede mødt folk fra Letland, Thailand, Rwanda og Ukraine. Der skulle vise sig at være i alt 165 personer fra 94 lande. Det var en kæmpe oplevelse at møde så mange forskellige mennesker fra så mange forskellige kulturer!
De første par dage blev vi vist rundt i Athen og så bl.a. Akropolis samt diverse andre seværdigheder. Efter et par dage tog vi til det Olympiske Akademi i Olympia, hvor vi skulle tilbringe resten af tiden.
Det Olympiske Akademi er et meget flot (indhegnet) område skabt til at huse de tre årlige Olympiske Sessioner. Der var selvfølgelig en masse værelser; jeg boede på et 8-mands værelser med fire andre piger fra hhv. El Salvador, Hong Kong, Algeriet og Grækenland.
Herudover var der en kantine, inkl. bar og et par bordtennisborde :o), et par auditorier, et bibliotek, computerrum med internet, swimmingpool, tennisbaner, basketballbane, volleybane og mange andre fasciliteter.
En typisk dag på akademiet så således ud:
7.00: Vækning (med musik i højtalere, hvilket ikke altid var lige rart, når man var kommet lidt for sent i seng og havde sovet halvdårligt i køjesengene, der nærmest var for korte til mine 162,5 cm! – men vi var der selvfølgelig heller ikke for at sove)
7.30-8.15: Morgenmad
8.30-10.00/11.00: Forelæsning
10.00/11.00-13.00: Gruppediskussion
13.00-14.00: Frokost
14.00-16.30: ”Siesta”
16.30-18.00: Gruppediskussion
18.00-20.00: Sport
20.00-21.00: Aftensmad
21.00-??? Underholdning/sociale arrangementer/EM-på storskærm (og ½ liter græsk øl kostede kun 1½ euro i baren…)
Det overordnede tema for forelæsningerne og gruppediskussioner var ”Humanism and Olympic Movement”. Vi havde bl.a. forelæsninger om ”The Birth og Democracy”, ”Europe and the Resurgence of Olympic Universalism” og ”The Humanitarian Ideas of Pierre de Coubertin”.
Efter hver forelæsning skulle vi i grupper diskutere dagens emne. Vores diskussioner, tanker og konklusioner skulle sammenfatttes i to korte rapporter.
Formålet med de Olympiske Sessioner er at udbrede kendskabet til Olympisme, som er en livsfilosofi. Målet er via idrætten at bidrage til en harmonisk udvikling af mennesket med henblik på at fremme oprettelsen af et fredeligt samfund .
I ”de gamle dage” var det fx. sådan, at en eventuel krig blev midlertidigt indstillet og erstattet af våbenhvile, mens de Olympiske Lege stod på. Faktisk var der våbenhvile adskillige måneder op til legenes begyndelse, så atleterne kunne få fred til at træne. I nyere tid er situationen som bekendt vendt rundt, og nu aflyses de Olympiske Lege, når der er krig.
De Olympiske Sessioner har for mig personligt givet stof til eftertanke om Olympismen og dens værdier. Tanken, om at de Olympiske Lege er mere end ”bare” sport, tiltaler mig.
Herudover er det, der efter hjemrejsen står klarest for mig, mødet med så mange mennesker fra så mange forskellige kultuerer. Det har været tankevækkende, at nogle af de ting, man (som dansker) tager for givet, forholder sig stik modsat i et andet land. Det har givet anledning til nogle øjenåbende diskussioner. Og det har givet nogle venner for livet, på tværs af landegrænser og kontinenter.
Når jeg sidder her foran computeren små to måneder efter hjemkomsten er det svært at få sat de rigtige ord på oplevelsen ”Olympiske Sessioner”. Jeg kan kun opfordre alle jer derude til selv at sende en ansøgning afsted til Olympiske Sessioner 2009…