Maze møder Primorac

 DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE

Kroatiske Zoran Primorac bliver første hurdle for Michael Maze, når den den eneste danske deltager torsdag morgen indtræder i den olympiske bordtennisturnering.

Veteranen fra Balkan, der i Beijing deltager ved sit sjette OL, slog i 2. runde realtivt komfortabelt østrigske Robert Gardos med 4-2, efter sætføringer på 2-0 og 3-1 undervejs, og er dermed klar til 1/16-finalerne, hvor altså danske Maze venter forude.

– kampen spilles torsdag kl. 7:00 CET…

Peter Sartz havde efter den kroatiske sejr følgende kommentarer til morgendagens kamp:

“Primorac er en god spiller, der er meget komplet i sit spil – han har spillet godt i Beijing, så Michael skal op på sit højeste spillemæssige niveau og løse de taktiske opgaver undervejs, for at kunne vinde.

Især det korte spil er vigtigt – det er en af Michael største forcer, og kører det, bliver han svær at slå”, siger en fortrøstningsfuld sportschef fra Beijing, hvor både spiller og coach er 100% klare:

“Michael er fortsat skadesfri og i topform, og er helt klar til morgen – og så er jeg også”, slutter Peter Sartz fra tilskuerpladserne i Peking University Sports Hall.

MICHAEL MAZE (Foto: ittf.com)ZORAN PRIMORAC(Foto: ittf.com)

En anden veteran, svenske Jörgen Persson, er ligeledes klar til 3. runde – Primorac og Persson blev sammen med belgiske Jean-Michael Saive, der spiller senere i dag, hædret af ITTF for deres seks OL-deltagelser, hvilket man kan læse mere om ved at følge linket herover.

Den rutinerede trio har deltaget ved samtlige Olympiske Lege, siden det kom på programmet i 1988 – Primorac er eneste medaljetager med en sølvmedalje i Herre Double ved det første “bordtennis-OL” i Seoul.

– læs alle OL-nyheder og find div. OL-links, m.v. under OL 2008

 DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE  DE OLYMPISKE LEGE 

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 50 85 05 85
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk