DBTU indbyder til spotkursus i Bordtennislege for nuværende og kommende bordtennistrænere. Aftenen vil byde på en lang række praktiske øvelser – så vi lover, at der kommer sved på panden…
Deltagelse er ikke betinget af specifikke trænerforudsætninger. Men vi forventer, at du er interesseret i at blive inspireret og lære nye øvelser og lege. Dele af stoffet er sikkert nyt for dig, mens du måske har prøvet enkelte lege før. Vi vil lege videre med øvelserne og finde nye vinkler og muligheder.
Det er vores hensigt, at du efter kurset er udstyret med en række lege og værktøjer til udvikling af disse, som du kan bruge i træningen hjemme i klubben.
Vel mødt – det bliver rigtig sjovt…
Indhold:
– Opvarmningslege i praksis
herunder pædagogiske overvejelser
– Fra leg til færdigt spil
– Legenes placering og formål i træningspasset
– Kamplege
Tilmelding kan foretages på www.dbtu.dk under uddannelse/kurser.
Dato, tid og sted fremgår af skemaet herunder.
Pris for aftenen er 100 kr. – der dækker kursusmaterialet: Bordtennislege – fra leg til det færdige spil, samt en sodavand og en sandwich.
Kursussted | Kursusdatoer | Tilmeldingsfrist |
BTK Viby Nordbyvej 21 A 8260 Viby J |
Onsdag den 8. oktober ’08 Kl. 18.00 – 21.00 |
Mandag den 29. september |
Bramsnæs BTK |
Mandag den 6. oktober ’08 Kl. 18.30 – 21.30 |
Mandag den 29. september |
Bornholm – Rønne Østre Skole Pingels Alle 31 3700 Rønne |
Mandag den 27. oktober Kl. 18.30 – 21.30 |
Mandag den 20. oktober |