Svensk ligastart

Onsdag serves den svenske bedste række, Elitserien i gang – også i denne sæson med en række danske topspillere på plads.

Kasper Sternberg indleder sammen med de forsvarende mestre fra Eslövs AI titelforsvaret på hjemmebane mod Söderhamn – mestrene er igen favoritter i Sverige selvom et par af profilerne fra sidste sæson har fundet andre græsgange.

ESLÖVS AI - SM-GULD 2008 (Foto: EAI)

Christoffer Petersen og Mikkel Hindersson er også at finde på vante græsgange for Rekord, hhv. Gröstorps/Österlen.

Førstnævnte har udskiftet det meste af holdet fra sidste sæson, hvor Helsingborgklubben havde vanskeligheder i den tunge ende af tabellen – Petersen er eneste spiller tilbage fra idealopstillingen, og skal som eneste dansker spille i 1. parkryds.

Vanskeligheder havde Hindersson & Co. ikke i 2007/08-sæsonen, hvor de nåede semifinalerne, og de har nu fået tilgang af en, måske to, kinesere – spændende om de kan følge op på sidste sæsons flotte placering.

Endelig har Jakob Asmussen skiftet Spårvägens i hovedstaden Stockholm ud med østkystklubben Falkenberg, hvor han afløser bl.a. Martin Monrad, der nu spiller heltids i den danske 1. division – Asmussen havde en mere end godkendt debutsæson, og det bliver spændende at følge ham i sin anden sæson.

KASPER STERNBERG (Foto: Jens Luckenbach)MIKKEL HINDERSSONJAKOB ASMUSSENCHRISTOFFER PETERSEN

SBTF kan man se spillertrupperne for de 10 hold i Elitserien – samme sted kan man følge samtlige kampe på LIVE-ticker, ligesom der sendes kampe direkte på Web-TV.

Hos DBTU kan man under Links -> Spillere, Klubber & Stats se resultater, stillinger m.v. – på forsiden af dbtu.dk vil der blive lagt links til LIVE-ticker/Web-TV, når danskerklubberne spiller…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk