MAZE KLAR TIL WORLD CUP

Michael Maze er efter afbud fra brasilianske Thiago Monteiro klar til deltagelse i sin anden World Cup, der fra fredag afvikles i belgiske Liege – læs mere hos ITTF ved at følge linket.

Den danske verdenstreogtyver deltog som første dansker nogensinde ved World Cup i 2005, hvor han nåede kvartfinalen efter sejr over bl.a. sin medbronzemedaljør fra VM et lille halvt år tidligere, koreanske Oh Sang Eun – også dengang foregik det i Liege.

– læs mere om 2005-succesen i Dane joins World Champion fra ITTF…

Der deltager 16 spillere i turneringen, hvor alle verdensdele er repræsenteret – der spilles i fire indledende puljer, hvorfra de to bedste i hver pulje går videre til kvartfinalerne.

Sportschef Peter Sartz ser – ikke overraskende – positivt på World Cup-deltagelsen:

“Michael får nu ekstra og vigtig kamptræning på højeste niveau inden EM om 1½ uge – det er ud til han får en seedning som nr. 12, og så er chancen for avancement bestemt tilstede.

Med den form han viste til Champions League-kampen i sidste uge mod Circolo Milano, bliver det meget interessant at se ham i Liege”, siger sportschefen, der sender Hu Weixin til Belgien som coach for Michael Maze.

Deltagerfeltet til Men’s World Cup 2008 ser således ud:

1 Wang Hao, Kina
3 Ma Long, Kina
6 Timo Boll, Tyskland
8 Ryu Seung Min, Korea
9 Joo Se Hyuk, Korea
10 Chuan Chih-Yuan, Taipei
11 Li Ching, Hong Kong
12 Gao Ning, Singapore
14 Dimitrij Ovtcharov, Tyskland
16 Werner Schlager, Østrig
17 Kalinikos Kreanga, Grækenland
23 Michael Maze, Danmark
26 Jean Michel Saive, Belgien
113 Segun Toriola, Nigeria
277 Pradeeban Peter-Paul, Canada
635 Trent Carter, Australien

  MICHAEL MAZE (Foto: ittf.com)

Lodtrækningen til turneringen kan følges LIVE hos ITTF fra torsdag kl. 14:00 – følg med på forsiden af dbtu.dk, hvorfra der bliver linket direkte til lodtrækningen.

Eurosport sender mere end fire timer fra World Cup – vi vender tilbage med den eksakte sendeplan, men læs selv mere ved at følge linket herover…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk