Michael Maze er færdig ved World Cup 2008 – i den afsluttende kamp i det indledende gruppespil blev det 0-4 mod koreanske Joo Se Hyuk, og Maze er dermed ude efter en tredieplads i gruppen.
Efter to klare nederlag i de to første sæt (5-11 og 2-11), kom Maze bedre med i det næste, der blev tabt efter ombolde med 11-13 – i fjerde sæt var Maze hele tiden bagud, og tabte til sidst med 8-11 på koreanerens første matchbold.
– nederst kan ses alle resultater fra “danskergruppen”…
27/9 – 7:45 | Sikker sejr til Maze
I sin anden kamp ved World Cup i belgiske Liege vandt Michael Maze helt som ventet klart over den 19-årige australier Trent Carter – det blev 4-0 over teenageren, der som 12-årig satte juniorverdensrekord… – i boomerangkastning!
I fredag aftens anden kamp i Gruppe B vandt en anden teeanger, kinesiske Ma Long over koreanske Joo See Hyuk med 4-3 i en kamp, der var lige til 3-3, hvorefter verdenstreeren vandt 7. og afgørende sæt med 11-3.
Lørdag kl. 16:00 spiller Maze den afgørende gruppekamp mod Joo, hvor verdens bedste defensivspiller, der er nr. 9 på verdensranglisten, står i vejen for avancement til kvartfinalerne.
26/9 – 16:45 | Hård WC-indledning
Der var ikke meget at hente for Michael Maze, da han indledte World Cup her til eftermiddag – i hans åbningskamp mod verdenstreeren, kinesiske Ma Long fik han ikke et ben til jorden, og tabte 0-4 i løbet af en lille halv time.
Maze spiller senere i dag mod australske Trent Carter, der unægtelig ligner en overkommelig modstander – Carter er nr. 637 på verdensranglisten, mod Maze’ placering som nr. 23.
I eftermiddagenss anden kamp i Gruppe B slog koreanske Joo Se Hyuk helt som ventet Carter – det blev også her 4-0.
I Gruppe C var de to overraskelser til at starte på: Nigerias Segun Toriola slog Singapores Gao Ning med 4-3, og græske Kalinikos Kreanga tog sig af WC-vinderen fra 2005, tyske Timo Boll, som han besejrede med 4-2.
—
WORLD CUP 2008 | GRUPPE B
Ma Long, Kina
Joo Se Hyuk, Korea
Michael Maze, Danmark
Trent Carter, Australien
KAMPPROGRAM
Ma Long – Michael Maze: 4-0 (11-3, 11-6, 11-3 ,11-7)
Joo Se Hyuk – Trent Carter: 4-0 (11-9, 11-7, 11-3, 11-2)
Michael Maze – Trent Carter: 4-0 (11-4, 11-5, 11-6, 11-5)
Ma Long – Joo Se Hyuk: 4-3 (11-7, 11-7, 8-11, 9-11, 11-8, 8-11, 11-9)
Joo Se Hyuk – Michael Maze: 4-0 (11-5, 11-2, 13-11, 11-8)
Ma Long – Trent Carter: 4-0 (11-8, 11-4, 11-2, 11-6)
– læs mere om World Cup 2008 ved at følge linket…