Virum-Sorgenfri på toppen

Virum-Sorgenfri fortsætter den fantastiske start på sæsonen, og fører nu – meget overraskende – Elitedivisionen for Herrer, hvor de efter fire kampe har samlet en halv snes points – i denne runde blev det til to sejre på 5-1 over vicemestrene fra Køge Bugt og oprykkerne fra København.

Især lørdagens udesejr over Køge Bugt imponerer – selvom værterne ikke stillede i allerstærkeste opstilling, må sejren betegnes som en flot præstation og dens størrelse som en usædvanlig ditto.

Både Li Moding og Henrik Vendelbo har fortsat et nederlag til gode – teeanagekineseren fortsætter med at vinde sine kampe i 1. parkryds mod “kæmper” som Huang Hou Yu og Fredrik Lundqvist, mens den aldrende Vendelbo tilsyneladende har fundet sin anden ungdom.

VIRUM-SORGENFRI (Foto: VSBTK)

Et andet hold, der har fået en god start, er OB, der efter tre kampe har maksimumpoint – lørdagens kamp mod stadig kineserløse København blev vundet med 5-2, og homogeniteten ser igen ud til at være en solid medspiller hos fynboerne.

Det – sammen med et stærkt indledende Mikael Mattiasson – gør OB farlige for de fleste, men sæsonen er endnu ung, og det bliver spændende at se dem mod de andre solide hold i rækken.

København tabte altså begge weekendens kampe – det svenske 1. parkryds leverer til dels varen, mens næstbedste par ikke helt gør det samme, hvortil den potentielle kinesiske forstærkning kunne være løsningen.

Kvik Næstved har fået en svær start på HED-tilværelsen – “ægget” i Odense tyder simpelthen på manglende styrke hos oprykkerne, der dog også har en kinesisk supplementsmulighed på hånden, som måske kan gøre det lidt lettere.

Hillerød lagde ud med at føre 2-0 mod Køge Bugt – og tabte 2-5 efter den noget alternative opstilling faldt igennem til sidst. Tabet af Huang til netop KB er stort, og da man samtidig skifter kraftigt ud på holdet fra kamp til kamp, ligner det mest en bundplacering til 2008-bronzevinderne.

Dragør ser på papiret homogene ud, og har som eneste hold slået VSBTK (5-4 i åbningskampen).

Mod HGI førte man 4-0, der blev til 4-3 og til sidst 5-3 efter rutinerede Morten Knudsen blev matchvinder og eneste spiller med fuldt hus, da han slog juniorspilleren Casper Nordahl i afgørende sæt i den afgørende singlekamp.

Nederst kan ses alle rundens resultater – næste (hele) runde spilles om tre uger…

1/10 | “Sensation” i Virum
Virum-Sorgenfri sørgede tirsdag aften for sæsonens første overraskelse i Elitedivisionen for Herrer, da de på hjemmebane besejrede guldstorfavoritterne fra Roskilde – resultatet blev 5-3 i en kamp, hvor Li Moding for alvor trådte i karakter som en af rækkens abslout bedste spillere.

Den nyerhvervede teenagekineser besejrede både Finn Tugwell og Allan Bentsen, og tabte ovenikøbet kun en enkelt sæt undervejs – “sensationen”, 18-årige Li Moding er et ægte scoop af nordsjællænderne og for hele HED!

Henrik Vendelbo vandt ligeledes begge sine kampe, og har ligesom Li en 100%-record for sæsonen. Begge kampe blev vundet 3-2 – overraskende knebent over Casper Gammelmark, men relativt klart over He Ke Yi, hvor 1-2 blev vendt til 3-2 med 2x 11-7 i de sidste to sæt.

Den i VSBTK-sammenhæng tilbagevendte Daniel Engblom blev matchvinder, da han besejrede Gammmelmark (3-1) – svenskeren startede 2007/08-sæsonen for de daværende vicemestre, men efter relativt få kampe var han ikke længere at finde i holdopstillingen.

For gæsterne tog Tugwell, Bentsen og He hver en pind – sidstnævnte efter 0-1 og 1-2 mod Engblom, mens Roskildes 1. parkryds ikke tabte sæt mod Martin Bremer.

VIRUM-SORGENFRI (Foto: VSBTK)

Kampen i Virum var forløber for et halvt dusin HED-kampe, der afvikles den kommende weekend – forskræp til disse kampe følger senere på ugen.

Elitedivisionen for Herrer (info åbnes i samme browservindue)

30-09-08  19:00

Virum-Sorgenfri

Roskilde

v

5-3

04-10-08  14:00

Køge Bugt

Virum-Sorgenfri

v

1-5

04-10-08  14:00

OB

Københavns BTK

v

5-2

04-10-08  15:30

Dragør

Hillerød

v

5-3

05-10-08  14:00

Hillerød

Køge Bugt

v

2-5

05-10-08  14:00

OB

Kvik Næstved

v

5-0

05-10-08  14:00

Virum-Sorgenfri

Københavns BTK

v

5-1

info

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 ED-hold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og de seneste sæsoner…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 50 85 05 85
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk