Roskildes guldfavoritter kom tilbage på det resultatmæssige spor, da de i tirsdagens ene kamp i Elitedivisionen for Herrer sikkert slog medaljekandidaterne fra Dragør – resultatet i Roskilde blev 5-1.
I de fleste af de seks kampe var spændingen begrænset – undtagelsen var den allersidste, hvor Allan Bentsen var bagud både 0-1 og 1-2, og måtte overleve to matchbolde, inden Morten Knudsen var besejret.
Finn Tugwell vandt ligesom Bentsen begge kampe i 1. parkryds, mens He Ke Yi vandt sin ene i næstbedste kryds – her vandt Kim Høgsberg gæsternes enlige sejr.
Der var godt 50 tilskuere til tirsdagens “appetitvækker” mod Dragør – næste modstander for Roskilde er ingen mindre end Borussia Düsseldorf, der fredag kommer forbi til CL-topopgør, hvor der forhåbentlig kommer ca. 50 gange så mange tilskuere, hvilket en sådan kamp fortjener…!
Søndag er der så igen HED-kamp i Roskilde Kongrescenter, hvor maksimumpoint havende OB gæster domkirkebyen – optakt til dene kamp følger senere på ugen…
Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 ED-hold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og de seneste sæsoner…