Roskilde Bordtennis, BTK61 vs. OB
Vi skulle se om vi kunne finde gejsten i den 3. kamp på en uge mod OB, som havde maksimumpoint efter 3 kampe.
Roskilde igen uden Maze, stillede som i de foregående kampe med Finn og Allan i 1. kryds, og Hasse og Casper i 2. OB stillede op med Michael og til dagen Mads-Peter i 1. kryds og Morten og Rasmus i 2.
1. Kamp. Allan / Mads-Peter.
Allan vinder med mindste marginal, i en kamp hvor han fører fra start til slut, med bl.a. 10/4 i femte og afgørende sæt blev til 14/12 til Allan.
2. Kamp. Hasse / Hyrup.
Hyrup vinder 3/1 mod en modløs kineser som ikke udstrålede meget viljestyrke i dagens kamp.
3. Kamp. Tugwell / Michael Matiasson.
Finn vinder klart 3/0 og uddeler oven i købet et æg i 2. Sæt.
4. Kamp. Gammelmark / Klein.
En meget tæt kamp, med store føringer til Gammelmark men udspringet bliver til en fynsk 3/1 sejr.
Stillingen er nu 2/2 ved pausen.
5. Kamp. Allan / Michael Mathiassen.
Allan virker mentalt træt og Michael det stik modsatte. Igen en tæt kamp som Allan hiver sig sejrrigt ud af, med 11-9 i 5.sæt
6. Kamp. Tugwell / MP.
Finn laver ingen fejl og er overlegen hele kampen igennem. MP er chanceløs og hiver sølle 5 point hjem på 3 sæt.
7. Kamp. Hasse / Klein.
I en vigtig kamp med Hasse som kæmpefavorit vinder Klein overraskende 3/0 mod en mindre god indsats af Hasse, det var ikke en af Hasses bedste dage.
8. Kamp. Gammelmark / Hyrup.
Gammelmark kommer igen bedst fra start og fører 10/6 inden det bliver 14/12 i fynsk favør i første sæt, derefter virker Casper svær at trække op. Kampen ender 3/0 til Hyrup.
Stillingen er nu 4/4 og i den afgørende double møder Allan og Finn / Hyrup og Michael.
OB kommer bedst fra start i 1. Sæt og fører 8/5 inden det bliver 11/8 til Roskilde. 2. Sæt vinder Roskilde klart. I 3. Sæt kommer OB igen godt fra start men Roskilde for alligevel vendt sættet.
Dermed en sejr til Roskilde på 5/4.
En tæt kamp, hvor Roskildes 1. kryds hev sejren hjem, og OB’s andet kryds kæmpede godt imod. OB var tættest på sejren i ordinær ”spilletid”, med to tætte nederlag mod Allan.
—
Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 ED-hold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og de seneste sæsoner…