SD-afgørelse i HED

Dragør vandt denne uges enlige opgør i Elitedivisionen for Herrer, da de hjemme besejrede OB med 5-4 efter en tæt kamp, der fik en passende afslutning med afgørelse efter Sudden Double.

Kim Høgsberg var eneste spiller med to sejre for hjemmeholdet, mens Mikael Mathiasson præsterede det samme for gæsterne.

Med sejren rykkede Dragør op på femtepladsen i grundspillet, mens OB fik håbet om at kunne nå den semifinale andenplads ødelagt – de to sidste grundspilsrunder spilles om tre uger, hvor bl.a. DM-revanchen mellem Roskilde og Køge Bugt er på programmet…

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 ED-hold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og de seneste sæsoner…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 50 88 50 22
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk