Flere spillere er blevet skadet under europamesterskaberne i Stuttgart, hvor programmet er for hårdt for mange af de hårdt prøvede kræfter.
– Chen Weixing, Østrig måtte opgive at spille mod Danmark på grund af knæskade
– Kalinikos Kreanga, Grækenland måtte i dag udgå i første runde i single med en skade
– Den tjekkiske veteran Petr Korbel og rumæneren Andrei Filimon måtte også trække sig
I Dame Single er to af favoritterne, Elisabeta Samara, Rumænien og ungarske Georgina Pota, ude.
På førstedagen skete der også flere artige overraskelser i Herre Single:
Den fjerdeseedede tysker, Dimitrij Ovtcharov, tabte til spanske Carlos Machado med 1-4, mens syvendeseedede Zoran Primorac, Kroatien tabte til serbiske Marko Jevtovic med 11-8 i 7. sæt.
Michael Maze’ modstander i 1/16-finalen, østrigske Feng Xiaoqua vandt først over russeren Alexei Smirnov og dernæst mod Yannick Vostes, Belgien – begge gange med 11-9 i afgørende sæt.
Per Gerell Sverige vandt 12-10 i 7. og afgørende sæt mod portugiseren Marco Freitas, i en kamp der varede en time og seks minutter…