Nyt fra direktøren

Vi er igang med at bygge en professionel organisation op med mange skarpe kompetencer indenfor kommunikation, strategi, klubudvikling og events.
Fra i dag er Helle Eckeroth ansat som projektleder, der skal hjælpe mig med holde tempo og kvalificere det strategiske arbejde de kommende måneder. Om 14 dage holder Ledergruppen strategiseminar, og vi er påbegyndt en spændende strategiproces med DIF for, hvad vi skal satse på. Helle får en vigtig opgave. Helle har gode og relevante kompetencer til jobbet, da hun har arbejdet i bl.a. KL og i Folketinget med kommunikation og politik udvikling.


Helle Eckeroth.

Trine Grauholm starter også i dag som freelance journalist og skal hjælpe med at professionalisere vores kommunikation og formidling. Vi har for mange gode historier, der ikke bliver fortalt, det skal vi have gjort noget ved. Trine er samtidig journalist på Jysk fynske medier i Odense og er en gammel kending af huset. Trine har flere danske mesterskaber i bl.a. damesingle bag sig.
Med nedlæggelsen af JBTU fulgte der lidt arvegods med i form af Lars-Henrik Sloth. LH i daglig tale har arbejdet i BTDK før og nu er han tilbage. Det er jeg super glad for, LH er både en aldeles værdsat ildsjæl, han er også meget kompetent. Idag begynder LH som event og camp koordinator, intet mindre. LH bliver en krumtap, når vi over de næste år skal realisere BTDK ungdomstrategi med mere talent og trænerudvikling, nye konkurrenceformer og events og camps.
Til sidst vil jeg lige nævne en super tur til Billund i Onsdags. Billund bliver ny Skole OL finaleby, så vi havde første planlægningsmøde. Fedt at få hilst på Billunds bordtennis bestyrelse, ser frem til samarbejdet. På vejen hjem nåede jeg lige forbi Vejle Bordtennis klub i DGI huset. Fede lokaler og en god og inspirerende snak som altid med Gert Wind.

Forfatter: Martin Lundkvist
Kontaktperson tlf.: 40 70 99 99
Kontaktperson e-mail: martin.lundkvist@bordtennisdanmark.dk