I denne tid skulle der efter normale omstændigheder afholdes senior-DM, som imidlertid er udskudt til afvikling senere på året. Men DM-stemning skal vi have, så hvad er mere nærliggende end at hylde alle tiders mest vindende kvindelige spiller Susanne Pedersen, der deltog 44 år i træk (1969-2012) og vandt 12 titler i damesingle ved senior-DM?
Danmarks bordtennisdronning Susanne Pedersen (tidl. Poulsen) er efterhånden blevet 68 år. Men hvem er personen Susanne Pedersen egentlig? Og hvordan blev hun så god?
– Jeg husker faktisk ikke mine gode kampe, men kun de dårlige – det er dem, jeg har lært af, og som har gjort mig opmærksom på, hvad jeg skulle forbedre, siger Susanne Pedersen. Hun er født og opvokset på Nørrebro i København, hvilket efter eget udsagn har givet hende en vis ballast og formet hende som en overlever og viljestærk person.
Startede i Zero
Susanne startede med at lege med bordtennissporten, da hun var ca. 8-10 år. Hendes nu afdøde søster Irene, der var 15 år ældre, kendte Brian Petersen, som spillede i Zero.
– Min søster havde fået et bat af Brian, som jeg overtog, da jeg startede i Zero i barakkerne i Guldbergsgade på Nørrebro, fortæller Susanne, mens hun husker tilbage på de mange kendte spillere i klubben bl.a. Stig Lüthje, Jørn Milner, Henning Thorsen og andre, som hun hurtigt fik lov til at træne med.
– Vi fik senere Einar Lyttik som træner, og han udviklede mit talent og den drengede spillestil, som jeg tillagde mig, siger Susanne.
Susanne spillede også håndbold og fodbold, men det var bordtennis, som hun til sidst prioriterede, og så blev det ellers til træning to gange dagligt.
– Einar sagde altid til mig, at jeg ville blive en af verdens bedste, hvis jeg kunne lære at styre mit temperament. Jeg var nok ikke seriøs nok på det tidspunkt, husker Susanne.
Mht. fodbolden, så startede Susanne langt senere – som 30-årig igen til fodbold, da hun kunne bruge det som fysisk træning til sin bordtennis og simpelthen, fordi hun elskede legen med en fodbold.
VM-debut som 16-årig
Susanne debuterede på ungdomslandsholdet i 1967 ved junior-EM på Vejle Idrætsskole og blot to år senere fik hun debut på seniorlandsholdet, da hun blev udtaget til VM i München i 1969.
– Der var megen opmærksomhed ved mit bord i træningshallen, fordi man aldrig tidligere havde set en damespiller, der kunne loope med masser af topspin. Jeg fik mange træningstider med asiatiske spillere, der dengang kun spillede med penskaftfatning. Jeg spillede ofte spændende kampe mod asiaterne, som havde meget svært ved at holde mit loop. De var til gengæld bedre til at serve, så ofte tabte jeg med to bolde i afgørende sæt, siger Susanne.
Ved EM i Prag i 1976 nåede Susanne, som den første damespiller til 1/8-finalen, hvor hun tabte 0-3 (11-21, 7-21, 8-21) til defensive Maria Alexandru fra Rumænien, der senere tabte finalen.
– Hun var en giftig defensivspiller med noget, der mindede om Neubauer-belægninger, hvor boldens skru var umulig at finde ud af. Dengang tabte jeg ellers sjældent til en defensivspiller, siger Susanne, der forinden havde vundet med 3-2 i sæt over vesttyske Kneip og med 3-0 i sæt over hollandske Heitzel.
Oprykning til A-gruppen
– Jeg kan se tilbage på mange oplevelser med bordtennis. Et af minderne er fra EM i Budapest i 1982, hvor Annie Ramberg, Lone Jakobsen, Dorte Hauth og jeg udgjorde kvindelandsholdet. Vi spillede os op i A-gruppen blandt Europas bedste nationer, hvilket var stort, da damerne altid kun havde spillet i B-gruppen. Vi var enormt stolte.
Herrelandsholdet spillede i A-gruppen, men skuffede ved at tabe så mange kampe, at de rykkede ned i B-gruppen. Nogle af de ledere der var med (ingen nævnt) hang med hovedet. Man glemte helt at glæde sig på vores vegne, og damernes oprykning blev ikke fejret. Den svenske træner Christer Johansson (bror til Kjell ’Hammaren’ Johansson, red.) var stolt af os – han gav os en flaske russisk champagne, husker Susanne.
Enspænder med fokus
Det der måske kendetegner Susanne Pedersen allermest er, at hun nægter at tabe, hvilket mange af hendes med- og modspillere har oplevet gennem tiden.
Susanne er derfor både elsket og hadet i bordtennisverdenen, hvor hun ikke uden grund har fået ry for at være en skrap dame. Hun ved godt, at hun er udstyret med et helt specielt vinderinstinkt, som sikkert stammer fra opvæksten på Nørrebro, og som til tider har været hendes værste fjende.
Et eksempel. Vi skal tilbage til senior-DM i 1993 i Odense, hvor der gennem hele weekenden var flere dommerkendelser, som gav anledning til konversationer mellem spillere og dommere. Mixed double-finalen som blev vundet af Susanne Pedersen og Jan Harkamp med 2-1 i sæt over Pia Toelhøj og Kim Høgsberg var ingen undtagelse. Under kampen havde der været en episode, hvor Susanne valgte at klappe kaje og lade makker Harkamp diskutere med dommeren.
Senere på dagen mærkede man dog 40-årige Susannes temperament, da hun i en tæt damesingle-finale tabte til den blot 14-årige Sabine Borre Larsen, Frem Sakskøbing, der kort forinden havde vundet sin første DM-titel i senior-sammenhæng, da hun sammen med Pia Toelhøj vandt damedouble-finalen over netop Susanne Pedersen og Annie Ramberg med 2-0 (21-17, 21-18).
Dramaet kom ved 1-1 i sæt og 22-21 til Sabine, der også havde ført med 20-18. Sabine sendte en bold for langt, og den ene af hoveddommerne vendte bladet til 22-22. Den anden dommer mente derimod, at bolden havde ramt kanten og vendte bladene til 23-21 til Sabine. Det var mere end Susanne kunne klare. Hun gav højlydt sin mening til kende, og alt blev kaos. Sabine gav efterfølgende meget fair Susanne pointet. Susanne vandt sættet med 27-25, men tabte efterfølgende de to næste sæt med 18-21. Sabine vandt på sin første matchbold – en tvivlsom kantbold, hvilket igen resulterede i et højlydt udbrud fra Susanne, hvis utilfredshed også gik ud over både battet og en bande.
Tilskuere til sådanne situationer får ofte mest sympati for den unge fremadstormende spiller. For at forstå udbruddene skal man nok have spillet selv og vide, at det (måske) også handler om enorm vindervilje – som nogen vil kalde vinderinstinkt – i en højspændt DM-atmosfære. Hatten af for Sabine, der ved den lejlighed holdt hovedet koldt.
I dag er Sabine lige som Janne Jensen en Susannes trofaste træningsmakkere.
I 1994 var Susanne tilbage på tronen, da hun vandt sin 12. titel i damesingle ved DM.
Susanne har om nogen gået sine egne veje for hele tiden at blive en bedre bordtennisspiller.
– Jeg har altid været meget fokuseret, når jeg f.eks. skulle spille DM. Jeg var ikke social og fandt altid et omklædningsrum i hallen, hvor jeg kunne være mig selv og høre musik før mine kampe. Derfor var jeg ikke særligt populær hos de andre spillere, da jeg ikke deltog i deres grupperinger. Jeg tror, at mange bedst husker mig som en, de ikke kunne lide, og som de var lidt bange for. Selv den dag i dag kan jeg få den samme fornemmelse, når jeg spiller holdkampe – man kan desværre ikke være gode venner med alle, konstaterer Susanne, der ikke lægger skjul på, at hun først og fremmest tager hensyn til sig selv, når det handler om bordtennis.
– Dem som også kender mig uden for bordtennisbordet, ved, at jeg er meget omgængelig og social, siger Susanne, der vil mene, at hun f.eks. er udstyret med en vis form for klubfølelse.
Hun har spillet i Zero, Arlöv IK (Sverige), Ballerup, Hillerød, Frem Sakskøbing og Køge Bugt. Barndomsklubben Zero står som noget specielt.
– Jeg har aldrig gået efter en klub, hvor jeg kunne tjene mest, men den som mindede mest om Zero, hvor jeg altid har følt mig godt tilpas, og hvor jeg kan træne, når det passer mig, siger Susanne.
Et velkendt forhåndssving fra Susanne i sæson 1980-1981.
Susanne vinder DM i damesingle i 1977 foran Annie Ramberg.
Alle tiders DM-spiller – fødsel ingen hindring
Den 22. januar 1977 blev Susanne (Poulsen) gift med Torben og tog efternavnet Pedersen. Den 1. januar 1978 blev hun mor til sønnen Steffen, og godt to måneder senere forsvarede hun sin DM-titel i damesingle, som hun i øvrigt vandt fire år i træk fra 1977-1980 og 12 gange i alt.
Susanne Pedersen deltog senest ved senior-DM i 2012, hvor hun måtte indkassere store klø af Mie Skov, der samme år kvalificerede sig til OL. Det var den gang som nævnt 44. år i træk, at Susanne deltog ved senior-DM (vi er et par stykker, der jagter denne rekord).
– Jeg var rimelig træt af bordtennis i 2012, lagde battet på hylden efter veteran-VM og begyndte at dyrke boksning, som hurtigt blev min foretrukne motionsform, indtil jeg blev syg.
Ramt af kræft
– Jeg fik konstateret kræft i juni 2013 og blev opereret 11. september 2013. Kræftknuden havde størrelse som en bordtennisbold og sad fast ved tolvfingertarme, galdeblære og bugspytkirtlen. Jeg var enormt heldig, at Rigshospitalet havde erfaring med denne sjældne operation, hvor jeg fik fjernet tolvfingertarmen, galdeblæren, lidt af bugspytkirtlen og noget af min mave.
Jeg havde ikke så mange tanker om kræften og operationen, lidt naivt men godt, for så bekymrede jeg mig ikke hver dag. Jeg troede bagefter, at jeg ville komme mig rimelig hurtigt, men havde tabt ca. 20 kg, så vægten var nede på 47 kg. Underligt at se mig selv i spejlet, skind og ben, ingen muskler.
Hvordan skulle jeg få konditionen igen? Jeg startede op med bordtennis i 2014, mine første træningspas var med Sabine Borre Larsen, Claus Rømer og Liss Rasmussen i ca. 15 minutter, så det blev en lang og sej kamp at nå kampformen igen. I den periode vandt jeg bronze, guld og sølv med Ella (kineser) og Jette Vieg i Køge Bugt, hvor mine holdkammerater bar mig lidt igennem.
Jeg gik til scanning ca. hver 4. måned og i dag går jeg hver 9. måned. Jeg har ingen mén af min sygdom og takker min psyke og sport for, at jeg mentalt har det godt i dag.
Gået på pension
Susanne, der er uddannet regnskabsassistent, gik på pension den 1. november 2020 efter at have haft sit job hos Kommissarius ved statens ekspropriationer i ca. 20½ år og været ejer af en café/restaurant i 20 år, som blev solgt i september 2019.
– Vi har købt et stort kolonihavehus på 60m2, hvor vi glæder os til at nyde pensionisttilværelsen hele sommeren og ellers rejse rundt og opleve dejlige Danmark, hvis coronaen tillader det. Vores planer med at se verden uden bordtennis er blevet udskudt på ubestemt tid, siger Susanne.
Bordtennismæssigt er Susanne dog ikke gået på pension. Hun spiller på herrehold i Østserien og er højest rangerede spiller i kvindernes 1. division, hvor hun indtil nu har vundet alle sine seks kampe.
Susanne træner som nævnt fortsat bordtennis tre-fire gange ugentlig, som hun ofte supplerer med to gange to gange fitness-træning, men hun kan godt blive lidt træt.
I et interview i forbindelse med Susannes 50 års fødselsdag er hun citeret for at sige: ”Jeg spiller, til jeg skal bæres fra banen – og ja, jeg er en egoist, ellers havde jeg aldrig opnået de resultater, som jeg har”.
Susanne er for længst blevet bedstemor – faktisk for mere end 12 år siden, da Arthur kom til verden. Artiklen er også vedhæftet nederst, hvor den kan læses i større format.
BONUS:
Susanne – om sine DM-fadæser
– I 1974 på Bornholm spillede jeg med kødbat. I semifinalen undrede det mig, at det krævede lidt ekstra kraft at få bolden over nettet, men jeg vandt dog. I finalen mod Britta Andersen følte jeg mig som nybegynder og tabte nemt. I omklædningsrummet hev jeg belægningerne af og opdagede grunden til, at jeg var til grin. Mit kødbat-træ var kun smuller og blev kun holdt sammen af belægningerne.
– I 1976 er jeg så uheldig lige før finalerne at få kanten af en Stetson-hat i mit højre øje. Jeg prøvede at få arrangørerne og Annie til at få damesingle-finalen lagt som den sidste finale, men det ville de ikke, og da jeg havde ondt og svært ved at se rigtigt, kunne jeg ikke undgå at tabe. Jeg havde mén en uge efter.
– I 1982 i semifinalen mod Annie Ramberg gik klappen ned (misbrugte fem matchbolde i 4. sæt), har tit tænkt på, hvordan det kunne ske.
– I 1987 i Tåstrup mod Charlotte Polk i finalen opdagede jeg efter semifinalen, at mit bat var knækket ved skaftet. Jeg lånte Lone Jakobsens bat, det var øv (misbrugte to matchbolde i 5. sæt).
FAKTA:
Susanne Pedersen
Født: 14-01-1953
Danske mesterskaber ungdom: 8.
Danske mesterskaber senior: 45.
Danske mesterskaber veteran: 10.
Europamesterskaber veteran: 9.
Verdensmesterskaber veteran: 1.
Susannes DM-statistik
Ungdoms-DM 8 x guld:
Dansk mester i pige single i 1966 og 1968.
Dansk mester i pige double i 1967 (med Bende Jensen, Zero) og i 1968 (med Eva Rudnicki, Zero)
Dansk mester i dame junior single i 1969.
Dansk mester i dame junior double i 1970 (med Bende Jensen, Zero) og i 1971 (med Dorthe Pedersen, MBK)
Dansk mester i junior mixed double i 1970 (med Jesper Theilade, Virum-Sorgenfri)
Senior-DM 45 x guld:
Første titel ved det individuelle senior-DM vandt Susanne tilbage i 1970 (damedouble) og seneste blev vundet i 2005 (mixed double – men der havde hun også en god makker)
12 x Dansk mester i dame single i 1972, 1973, 1977, 1978, 1979, 1980, 1983, 1984, 1988, 1990, 1991 og 1994.
15 x Dansk mester i dame double i 1970 og 1971 (med Britta Christensen, Virum-Sorgenfri) i 1972 (med Bende Jensen, Zero) i 1974 og 1975 (med Hanne Weimann, MK 31) i 1979, 1985, 1986 og 1988 (med Lone Jakobsen, Zero) i 1983 (med Annie Ramberg, Ballerup) i 1991 og 1996 (med Pia Toelhøj, henholdsvis Hørning og Hillerød) i 1995 (med Pia Finnemann, Ballerup) i 2000 (med Michelle Nielsen, Hillerød) og i 2010 (med Sabine Borre Larsen, Helsingør).
9 x Dansk mester i mixed double i 1973 og 1977 (med Frank Jensen, Zero) i 1983, 1984, 1985 og 1986 (med Michael Daugaard 3 x Brønshøj og sidst TPHU) i 1991 (med Johnny Hansen, Frederiksværk) i 1993 (med Jan Harkamp, Brønderslev) og i 2005 (med Carsten Egeholt, Farum)
9 x Dansk mester for kvindehold i 1976, 1977, 1979, 1981 og 1982 (med Zero) i 1993, 1994 og 2003 (med Ballerup) og i 2016 (med Køge Bugt).
Køge Bugt danske holdmestre i 2016. Fra venstre Susanne Pedersen, Jette Vieg, Katrine Møller og Wu Xiaoning. Foto: Anders Kamper.
Veteran-DM 10 x guld:
Dansk mester i dame single 30-35 år i 1990, 1993, 1995, 1999 og 2003.
Dansk mester i mixed double 30-35 år i 1990, 1993 og 1995 (med Peter Fredberg, Virum)
Dansk mester i mixed double 45-49 år i 1999 (med Peter Fredberg, Virum)
Dansk mester i mixed double 50-54 år i 2004 (med Peter Fredberg, Virum)
Susannes Veteran-EM og VM statistik
Veteran-EM 9 x guld:
Europamester i 2003 i dame single 50-59 år
Europamester i damedouble 40-49 år i 1997, 1999, 2001, 2003 og 2005 (alle gange med Annie Ramberg)
Europamester i damedouble 50-59 år i 2007 (med Annie Ramberg)
Europamester i damedouble 60-64 år i 2017 (med Larisa Andreeva, Rusland)
Europamester i damedouble 65-69 år i 2019 (med Larisa Andreeva, Rusland)
Veteran-VM 1 x guld:
Verdensmester i 2000 i damedouble 40-49 år (med Annie Ramberg)
Billedet er fra veteran-EM i 2001, hvor Susanne Pedersen og Annie Ramberg vandt titlen i damedouble 40-49 års rækken for tredje gang i træk.
Susannes DM-senior statistik i damesingle (detaljeret):
2020: deltog ikke
2019: deltog ikke
2018: deltog ikke
2017: deltog ikke
2016: deltog ikke
2015: deltog ikke
2014: deltog ikke
2013: deltog ikke
2012: tabte i kvartfinalen til Mie Skov, Roskilde 0-4 (1-11, 8-11, 2-11, 0-11)
2011: tabte i kvartfinalen til Sabine Borre Larsen, Helsingør 2-4 (11-8, 12-14, 4-11, 11-8, 8-11, 8-11)
2010: tabte i kvartfinalen til Pernille Agerholm, Rønde 1-4 (7-11, 16-14, 6-11, 9-11, 6-11)
2009: tabte i kvartfinalen til Mie Binnerup Jacobsen, Århus 0-4
2008: tabte i 1/8-finalen til Rikke Jensen, Århus 1-4 (8-11, 8-11, 11-4, 9-11, 8-11)
2007: tabte i kvartfinalen til Kimmie Sørensen, Albertslund 3-4 (11-8, 11-8, 19-17, 5-11, 5-11, 5-11, 4-11)
2006: tabte i 1/8-finalen til Christina Frost, BTK 61, 3-4 (7-11, 11-4, 11-3, 9-11, 11-8, 3-11, 7-11)
2005: tabte i semifinalen til Trine Grauholm, Nørreå 1-4 (6-11, 7-11, 12-14, 11-8, 4-11)
2004: tabte i 1/8-finalen til Janne Jensen, Køge Bugt 2-4 (11-7, 7-11, 2-11, 12-10, 8-11, 6-11)
2003: tabte i kvartfinalen til Mie Skov, BTK 61 0-4 (6-11, 10-12, 5-11, 9-11)
2002: tabte i semifinalen til Pia Finnemann, Brønderslev 1-4 (2-11, 7-11, 7-11, 13-11, 4-11)
2001: tabte i 1/8-finalen til Joan Larsen, Ballerup 1-3
2000: tabte i kvartfinalen til Trine Grauholm, Hørning 0-3 (16-21, 13-21, 19-21)
1999: tabte i kvartfinalen til Janne Jensen, Frem Sakskøbing 0-3 (20-22, 13-21, 12-21)
1998: tabte i kvartfinalen til Trine Grauholm, Hørning 2-3 (11-21, 21-13, 17-21, 21-19, 9-21)
1997: tabte i 1/8-finalen til Lisbeth Poulsen, Hørning 1-3 (19-21, 17-21, 21-19, 11-21)
1996: tabte i kvartfinalen til Pernille Michael, Brønshøj 1-3 (21-14, 11-21, 16-21, 11-21)
1995: tabte i semifinalen til Pia Toelhøj, Hillerød 2-3 (21-18, 16-21, 15-21, 21-18, 18-21)
1994: vandt i finalen over Pia Eliasson Hansen, BTK 61, 3-2 (22-24, 21-15, 22-24, 21-19, 21-18)
1993: tabte i finalen til Sabine Borre Larsen, Frem Sakskøbing 2-3 (21-11, 12-21, 27-25, 18-21, 18-21)
1992: tabte i 1/8-finalen til Lisbeth Poulsen, Hørning 1-3 (21-18, 14-21, 17-21, 19-21)
1991: vandt i finalen over Pia Toelhøj, Hillerød 3-0 (21-12, 26-24, 21-15)
1990: vandt i finalen over Anne Karina Bastman, BTK 61, 3-0 (22-20, 23-21, 21-14)
1989: tabte i kvartfinalen til Karin Kruse, Hørning (trak sig med håndskade efter 15-21, 18-21)
1988: vandt i finalen over Annie Ramberg 3-0 (21-14, 21-15, 21-16)
1987: tabte i finalen til Charlotte Gjeding, OB 2-3 (17-21, 14-21, 21-17, 21-17, 23-25 (20-19 og 21-20)
1986: tabte i semifinalen til Dorte Hauth, Virum 1-3 (19-21, 14-21, 21-17, 10-21)
1985: tabte i finalen til Dorte Hauth, Virum 1-3 (10-21, 21-19, 13-21, 16-21)
1984: vandt i finalen over Dorte Hauth, Virum 3-1 (21-10, 21-13, 16-21, 21-18)
1983: vandt i finalen over Lone Jakobsen, Zero 3-0
1982: tabte i semifinalen til Annie Larsen, Ballerup 2-3 (førte 2-1 i sæt og både 20-16 og 21-20 i 4. sæt, som blev tabt 22-24, hvor efter 5. sæt blev tabt 13-21)
1981: tabte i semifinalen til Charlotte Polk, OB 2-3 (18-21 i 5. sæt)
1980: vandt i finalen over Charlotte Polk, OB 3-0 (21-15, 21-15, 21-17)
1979: vandt i finalen over Lone Jakobsen, Zero 3-0 (22-20 efter 15-20, 23-21, 31-29)
1978: vandt i finalen over Lone Jakobsen, Zero 3-1 (21-15, 18-21, 21-18, 21-13)
1977: vandt i finalen over Annie Larsen, Ballerup 3-0 (21-18, 21-16, 21-19)
1976: tabte i finalen til Annie Larsen, Ballerup 1-3 (15-21, 21-17, 17-21, 20-22)
1975: tabte i finalen til Annie Larsen, Ballerup 1-3 (21-14, 18-21, 19-21, 18-21)
1974: tabte i finalen til Britta Andersen, Borup 0-3 (13-21, 9-21, 11-21)
1973: vandt i finalen over Britta Andersen, Borup 3-2 (23-25, 18-21, 21-15, 23-21, 21-15)
1972: vandt i finalen over Kirsten Lyngholm, MBK 3-2 (18-21, 24-22, 21-11, 14-21, 21-15)
1971: tabte i finalen til Britta Christensen, Virum 0-3 (12-21, 15-21, 20-22)
1970: ?Single? Susanne vandt damedouble med Britta Christensen, Virum, der også vandt single.
1969: tabte i kvartfinalen til Lise Nielsen, Sorø 1-3 (21-15, 23-25, 19-21, 18-21)