3 x ledertræf på tværs

I uge 16 bliver der sat ekstra fokus på “rekruttering og fastholdelse af piger”, når DBTU i samarbejde med seks andre forbund inviterer til “Ledertræf på tværs”. I år afholdes “ledertræf på tværs” i henholdsvis Odense (19. april), Århus (21. april) og i Brøndby (22. april).

Årets emne – rekruttering og fastholdelse af piger – er inspireret af ønsker fra sidste års deltagere. De syv planlæggende forbund har inviteret to oplægsholdere.

Til at tale om rekruttering af piger, har vi inviteret Thomas Gram, der har arbejdet med udvikling og afprøvning af pigerekrutteringstiltag i DBU bl.a. pigeraketten, der blev søsat i 1997 og stadig benyttes med stor succes.

En øget rekruttering nytter ikke, hvis ikke pigerne kan fastholdt i sporten. Derfor er Peder Siggaard inviteret til, at tale om gode idrætsmiljøer for piger.

Peder Siggaard har blandt andet trænet fodboldhold i Elitedivisionen Damer (Hillerød GI, Brøndby IF), har været cheftræner for talentcenter (U/15 og U/17) og har været assisterende træner for dame U/19 landsholdet.

Vi glæder os til at møde jer og håber på et rigtigt stort fremmøde. Læs mere om de to foredragsholdere og se invitationen under Uddannelse/Kurser -> Kursusdatoer & Tilmeldte

Forfatter: Annette Westermann
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: annette.westermann@dbtu.dk