Grønlandsk bordtennis

I disse dage afvikles Artic Winter Games (AWG) i Grand Prairie, Canada.
Grønland er repræsenteret i blandt andet fodbold, volleyball, badminton, Artic Sports, Dene Games, ski discipliner og så bordtennis.

Der er udtaget 8 drenge og piger i henholdsvis drenge og junior. Spillerne har været samlet en uge på træningslejr inden de i fredags tog til Grand Prairie. Der var åbningsceremoni i søndags og så varer stævnet ellers til på lørdag.

Efter de 2 første dage har Grønland gjort det rigtig godt. De har været i alle finalerne i holdturneringen, hvor det på nuværende tidspunkt er blevet til 1 guld og 1 sølv efter nederlag til russiske Yamal. I de to resterende finaler skal de møde Yamal og canadiske Yukon.

Der er dermed lagt op til en kæmpe medaljehøst i double, mixdouble og single.

Ved stævnet har Grønland også 2 dommere med. Det er Emil Kreutzmann fra Sisimiut og undertegnede.
Der skal dømmes cirka 30 kampe i løbet af de 5 dage. I alt er der 7 dommere, hvor de andre er ITTF eller nationale Candiske dommere.

AWG er en kæmpe begivenhed for Grønland og de andre deltagende lande. Her er nogle sjove facts.
– Der er flere deltagere til AWG end til Vinter OL.
– Grønland havde chartret sin egen flyer til AWG, hvilket kostede mere end 2 millioner.
– Da Air Greenland landede i Grand Prairie var det den første internationale flyver nogensinde.
– Landstræneren for badminton hedder Bjarne og kommer fra Hillerød.
– Pinsbytning er den helt store lidenskab herover.
– Under Grand Prairie ligger nordamerikas største gaslager.
– Nordamerikas største farm er beliggende lige nord for byen med mere end 3.000 ansatte.
– Der er i øjeblikket varmere her end i Danmark. Normalt er der minus 30.
– Der er oliepumper overalt ude på landet.
– Der er kæmpe store trucks overalt i Grand Prairie. De store biler skyldes olieindustrien.

Forfatter: Tommy Jørgensen
Kontaktperson e-mail: tommyj@mail1.stofanet.dk