UEM i Istanbul nærmer sig med hastige skridt – og til mesterskabernes start kan man på dbtu.dk læse interviews med udvalgte danske deltagere, som ungdomslandstræner Mads Flod-Sørensen har lavet.
– det første af slagsen er med Asbjørn Reenberg, og kan læses herunder:
Hvis du skal se tilbage på sæsonen, hvordan er den så forløbet?
Op og ned – Både godt og dårligt. Spillet godt i Danmark set over hele sæsonen, Svingede spil internationalt. Afsluttede med godt spil i Polen.
Primært på det mentale plan har det svinget meget, og jeg havde svært ved at finde den rette måde at håndtere kampene på. Efter en nogle gode snakke ved flere lejligheder med Mads og min klubtræner Christoffer Petersen, fik vi lagt en klar og tydelig plan som godt virkede i Polen.
Hvilken betydning har det haft for dig at have flyttet ind på Team Danmarks Idrætskollegium?
Mere overskud i hverdagen pga af at jeg har mere tid til at slappe af og brugt mindre tid på transport mellem Sigerslev Øster, hvor jeg boede før, og Idrættens Hus.
Det har også forbedret kvaliteten af min træning, da jeg nu ofte træner med spillere der enten er på mit., eller lidt over mit eget niveau. Ud over det er stemningen en anden ved træningen i Idrættens Hus fordi alle er der for at blive bedre.
Her været rimeligt smertefrit at flytte hjemmefra, fordi jeg ofte er hjemme og besøge mine forældre når der er træningsfri.
Hvor synes du din udvikling har været størst, hvad har du forbedret mest?
Jeg har arbejdet ekstremt meget med det mentale, og har forbedret det en del. Teknisk synes jeg nu at jeg har flere strenge at spille på, og ved at jeg nu kan vinde kampene på flere måder.
Hvad har været din største udfordring?
Har frustreret mig meget at spillet i perioder var meget svingende ved de internationale turneringen, og ikke rigtigt hang sammen. Jeg vidste at jeg kunne levere mere end det jeg viste, og stressede måske lidt for meget for at presse det gode spil frem.
UEM starter iom nogle få dage – hvad er dine tanker i den retning?
At jeg skal holde fast i det koncept der virkede i Polen, og at jeg ikke skal ændre på min tilgang til turneringen bare fordi det er EM. Vil gerne snart afsted!
Du har været med tre gange før – kan du trække på nogle erfaringer der?
Jeg ved hvordan det hele foregår, og bliver ikke overvældet over de forskellige indtryk. Jeg føler at jeg har spillet godt ved de 3 foregående UEM-turneringer jeg har deltaget i, og det giver mig en tro på at jeg kan gøre det igen.
Hvad er dit mål med UEM?
Det resultatmæssige er svært at definere, men kan jeg holde fast i de positive ting fra Polen tror jeg på at jeg kan vinde de kampe jeg kommer til at spille.
Hvordan har tiden op til UEM set ud for dig?
Det er vigtigt at jeg holder fast i kvaliteten i træningen, og bliver ved med at presse mig selv. Holder jeg fokus på EM, vil jeg også være motiveret til alle træningspas.