Uafgjort igen-igen for USKB

Mie Skov og US Kremlin-Bicêtre spillede tirsdag aften uafgjort for tredie gang i sæsonen, der dermed endnu ikke har budt på nogen sejre for sidste sæsons bronzevindere i Pro A.

På udebane blev det 3-3 mod Niort, men Skov & Co. førte både 2-0 og 3-2 undervejs.

Mie Skov vandt begge sine singler, da hun besejrede Zhang Congcong og Elena Timina – sidstnævnte blev for 1½ måned siden holdeuropamester med Holland for tredie gang i træk.

USKB spiller igen om to uger, hvor modstanderen på hjemmebane er topholdet Lys Lannoy CP.

På dbtu.dk kan man under Links se resultater, kampprogram og stilling, samt indviduel statistik – endvidere kan man besøge den p.t. eneste danskerklub i Frankrig, US Kremlin-Bicêtre…

US KREMLIN-BICETRE

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk