Julelys i januar

Selvom bat og bold var udskiftet med pen og papir, gjorde Michael Maze tirsdag aften et vellykket come back i Birkerød, da mange autografjægere fik en skriftlig hilsen fra verdensstjernen.

I følge dbtu.dk’s udsendte medarbejder var der julelys i øjnene hos især de helt unge tilskuere i Birkerød Idrætscenter, da der blev skrevet autografer og taget fotos til den store guldmedalje.

Samtidig “optrådte” Mie Skov og Mikkel Hindersson på slap line og minibord, hvor alle interesserede kunne få sig et par bolde mod landsholdsspillerne.

Herunder kan ses Michael Maze med en heldig autografjæger, mens flere står i kø for at komme til – bagved kan ses Mie Skov, der er i gang på minibordet med en modig “udfordrer”…

AUTOGRAFSKRIVNING (Foto: Jens Luckenbach)

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk