Pokaler til Vestegnen

Mens de flestes øjne i den forgangne weekend var rettet mod Senior DM, deltog Vestegnen med fire ungdomsspillere i Askim stævne ved Göteborg.

Ricki Krog, Kasper Furbo, Sebastian Sørensen og Mikkel Klint Stuhr, skulle sammen med coach Bertil Thøfner forsøge at gøre en god figur i det svenske.

Formålet med turen var primært at få pudset formen af, rettet lidt til og få en god portion selvtillid med hjem inden Ungdoms Top 12 i weekenden. Disse målsætninger skulle vise sig at blive indfriet.

Vi havde udvalgt dette stævne, da det tidligere har givet mange danske spillere et godt udbytte og et stort antal kampe, idet der spilles i puljeform i alle rækker.

Ricki Krog, der for 5 uger siden præsterede sæsonens bedste, ved en smule overraskende, at vinde Kval Top 12, stillede op i Junior 17 og 20 samt Kl. 2.

Ricki nåede ikke helt samme højder i det svenske men kom videre til cup spillet i alle rækker.

Bedste resultat blev en 2. plads i junior 17 rækken, hvor klubkammerat Fubo var for stærk og sejrede 3-1. I 20-rækken blev det til en 3. plads efter nederlag til den senere vinder, mens det i Kl. 2 blev til en 9-16 placering.

Kasper Furbo, der er rangeret som nummer 3 i drenge i Danmark, kom, så og sejrede.

Furbo spillede 27 kampe, vandt 26, hvilket udmønterede sig i tre 1. pladser (drenge 14 + 17 + kl 2) samt én 2. plads i drenge 15. Imponerende af Furbo, der slog flere rigtig gode spillere undervejs heriblandt Emil Ohlsson, der er blandt de 8 bedste i årgang 1996 i Skåne.

Furbo slog denne Emil hele tre gange over weekenden. Undervejs i stævnet var Furbo i flere problemer men fight samt det at tro på eget spil, reddede i alt fire matchbolde i to kampe.

Sebastian Sørensen, der også har kvalet sig ind ved Top 12 spillede rigtigt flot og viste at mange ting er blevet forbedret. Sebastian søgte det rigtige spil og viste at troen på det er blevet større.

Det blev til to kvartfinaler, samt et brag af en kamp (10-12 i 5. sæt) mod vinderen af drenge 15. Sebastian var i flere kampe nede 0-2 men viste styrke og kæmpede sig tilbage.

Mikkel Klint, der er 1. reserve ved Top 12 kom også videre i alle rækker, og nåede som bedste resultat en 3. plads i drenge 14. Mikkel havde lidt svære puljer i de fleste rækker og det var derfor flot at komme igennem og spille afsluttende cup turnering.

Var niveauet så for lavt med alle de top-placeringer? Det kan man jo så sige, men jeg vil alligevel mene at alle skulle kæmpe og spille sit bedste for at nå på skamlen.

Alle blev testet fysisk med de mange kampe og spillerne viste også at de mentalt kunne stå distancen søndag eftermiddag, da kræfterne var ved at slippe op. Der var god støtte, kammeratskab og opbakning til hinanden, hvilket er noget vi i Vestegnen tillægger stor betydning.

Alle forsøgte at arbejde med de tekniske og mentale fokuspunkter vi havde snakket om inden stævnet og vi nåede også en grundig evaluering.

Foruden de 2 X 12 timer i hallen lørdag og søndag, nåede vi også lidt god og ordentlig mad i Göteborg samt lidt afslapning på vandrerhjemmet i Göteborg forstaden, Partille.

Foruden Vestegnen deltog Ølstykke med tre spillere, Virum med tre spillere samt Brønderslev med flere undomsspillere, trænere og forældre.

Det kan nævnes at Philip R. Jørgensen, der også skal spille Top 12 vandt drenge 11 og 12.

Det bliver nu spændende at se om spillerne kan bygge videre på disse resultater, der uden tvivl har givet selvtillid og en masse kampe i benene. Top 12 er jo en yderst hård og krævende turnering, der kræver meget både fysisk og mentalt.

Forfatter: Bertil Thøfner
Kontaktperson tlf.: 22 63 68 69
Kontaktperson e-mail: bertil@mail.dk