Velkommen i STIGA Divisionen

Brønshøj og Thy/Mors er nye hold i STIGA Divisionen i den kommende sæson!

De tidligere firedobbelte danmarksmestre fra Brønshøj, der i 80’erne vandt DM-guldet i fire ud af seks sæsoner (1980-1985), vender nu tilbage til Danmarks bedste herrerække.

Det sker efter at have vundet 1. division Øst i overlegen stil – københavnerne var fem points foran nr. 2, og hele 12 points foran nærmeste oprykningsberretigede hold!

Brønshøj brugte ikke mindre end 11 spillere på deres vej til kredssejren, Kasper Schübeler,
Daniel Fynsk og Claus Rasmussen dominerede alle toplisten i rækken – blandt de øvrige spillere, der blev benyttet på holdet var for øvrigt Flemming Weinrich, der var en del af guldholdet i 80’erne!

KASPER SCHÜBELER (Foto: Jens Luckenbach)

Fra Vestkredsen er Thy/Mors klar til landets bedste herrerække i 2011/12 – efter en 4. plads!

– Thy/Mors er en overbygningsklub, der består af Nykøbing Mors BC og Sjørring BTK.

Vestjyderne har lukreret på, at ingen af de tre foranliggende hold ville op i STIGA Divisionen – bl.a. sagde kredsvinderne fra Sisu/MBK, der kun satte et enkelt point til i hele sæonen, nej tak!

Profilerne hos Thy/Mors har været svenskerduoen Sebastian Andersson og Kalle Relfsson, der tilsammen kun tabte 11 kampe i sæsonen, og som begge placerede sig fornuftigt på toplisten.

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man finde links til resultater og stillinger, samt læse mere om landets to bedste seniorrækker, Elitedivisionen for Damer og STIGA Divisionen…

JENS-EJNER JENSEN & SEBASTIAN ANDERSSON

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk