Oprykningsslaget tabt

Kieler TTK Grün-Weiß er efter weekendens to kampe ude af oprykningskampen i Regionalliga Damen Nord – i weekenden blev det til en sejr og et nederlag.

Nederlaget kom i lørdagens opgør mod SSV Neuhaus, der besejrede danskerklubben med 8-5:

“Det var en vigtig kamp i forhold til at nå 2. pladsen, og denne tabte vi desværre – generelt levede holdet ikke helt op til forventningerne, og vi fik aldrig rigtig vist vores værd.

Søndag formiddag mødte vi TSV 1990 Merseburg, og det blev samlet set en noget lettere mundfuld for holdet, da vi vandt overbevisende med 8-1 efter en samlet set godkendt indsats af holdet, selvom spillet ikke altid kørte for alle.

Pernille Søndergaard spillede dog en god holdkamp og slog bl.a. Merseburgs førstedame”, sagde Pernille Agerholm efter de to kampe, der betyder at oprykningsslaget er tabt for KTTK.

Danskerholdet er med kun en enkelt kamp tilbage i sæsonen nu fire points efter TTC Berlin Neukölln på andenpladsen, der giver adgang til play off om oprykning til 2. Bundesliga.

Danskertrioen i Kieler TTK Grün-Weiß består af Pernille Søndergaard, Mie Jacobsen og Pernille Agerholm – på dbtu.dk kan man under Links se resultater, kampprogram og stilling, samt indviduel statistik, samt besøge den p.t. eneste danskerdameklub i Tyskland, Kieler TTK Grün-Weiß…

KIELER TTK

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 50 88 50 22
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk