Slut for Danmark

1. runde blev endestationen for alle fire danskere, der var med i hovedturneringen ved Spanish Open – efter at Jonathan Groth og Mikkel Hindersson i formiddags havde forladt U21-turneringen i åbningsrunden, skete det samme for “de voksne”, Allan Bentsen og Kasper Sternberg.

Bentsen tabte med 2-4 til græske Panagiotis Gionis, mens Sternberg efter sætføring på 1-0, tabte med 1-4 til kroatiske Andrej Gacina – dermed er Danmark færdige ved Spanish Open.

Den danske VM-trup på herresiden fortsætter dog opholdet i Spanien – frem til torsdag står den på træningslejr under de sydlige himmelstrøg, hvor sparringen bl.a. tæller Vladimir Samsonov.

Herunder kan ses alle danske resultater fra hovedturneringen ved Spanish Open i Almeria – turneringen kan resten af ugen følges hos ITTF

ALLAN BENTSEN (Foto: Jens Luckenbach)KASPER STERNBERG (Foto: Jens Luckenbach)

8/4 – 11:15 | Slut i U21
Den danske duo i U21-turneringen ved Spanish Open fik en hård start på dagen – 1. runde blev endestationen for Jonathan Groth og Mikkel Hindersson, der tabte med samlet 0-6.

Groth, der var seedet direkte ind i hovedturneringen, havde flere sætbolde i 1. sæt mod svenske Kristian Karlsson, men tabte sættet med 15-17, og var derefter chanceløs mod svenskeren.

Hindersson var godt med i de to første sæt mod den tidligere junioreuropamester, franske Quentin Robinot, men tabte begge, og tabte derefter klart 3. og sidste sæt mod franskmanden.

– dermed er Spanish Open slut for de U21-spillere og kommende VM-deltagere…

JONATHAN GROTH (Foto: Jens Luckenbach)MIKKEL HINDERSSON (Foto: Jens Luckenbach)

I Herre Single spiller Allan Bentsen og Kasper Sternberg i eftermiddag deres første kamp i hovedturneringen – Bentsen møder kl. 16:30 den græske defensivspiller, Panagiotis Gionis, mens Sternberg skal op imod kroaten Andrej Gacina, hvor der er serve off kl. 15:00.

8/4 – 1:30 | Fire danskere med i Almeria
SPANISH OPEN | 6-10/4
HERRE SINGLE
Kasper Sternberg – Andrej Gacina, Kroatien: 1-4 (11-7, 8-11, 6-11, 5-11, 8-11)
Panagiotis Gionis, Grækenland – Allan Bentsen: 4-2 (11-5, 11-13, 11-5, 6-11, 11-4, 11-7)

HERRE U21 SINGLE
Mikkel Hindersson – Quentin Robinot, Frankrig: 0-3 (8-11, 11-13, 5-11)
Jonathan Groth – Kristian Karlsson, Sverige: 0-3 (15-17, 2-11, 3-11)

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk