Ind og ud med Mie

Når VM i Rotterdam indledes i næste uge, bliver det uden Danmarks suverænt bedste damespiller, Mie Skov – sportschef Peter Sartz har besluttet at trække VM-udtagelsen af Skov tilbage:

“Jeg har, efter at hun har haft en resultatmæssig dårlig sæson, og efter dårlige forberedelser, valgt at droppe Skov til VM – i stedet er udtaget Mie Jacobsen”, udtaler sportschefen.

“Erstatningsspilleren”, 18-årige Mie Jacobsen, ser frem til sin anden VM-deltagelse:

“Det var naturligvis en speciel, men også stor overraskelse for mig at blive udtaget på denne måde, men det er klart at jeg er super glad for det, og at jeg ser frem til at komme i ilden i Rotterdam.”

Danmarks VM-trup består herefter af følgende seks spillere:

Pernille Agerholm og Mie Jacobsen, Allan Bentsen, Kasper Sternberg, Jonathan Groth og Mikkel Hindersson – foruden Skovs udtrækning af truppen, har Michael Maze meldt afbud pga. en skade.

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk