Maze tror på Groth/Sternberg

Inden det forestående VM, har Michael Maze, der som bekendt ikke deltager ved mesterskaberne pga. en skade, udtalt sig positivt om to af hans landsholdskolleger, der er med i Rotterdam.

Både Kasper Sternberg og Jonathan Groth får et skulderklap med på vejen til Holland fra det danske es, der altså må sidde over, når verdensmesterskaberne indledes på søndag.

På sporten.dk kan man læse artiklen Næste bat-generation stormer frem, hvor Maze lufter sit syn på Groth og Sternberg, der ved VM jagter mere metal efter deres EM-sølvmedalje.

Samme sted kan man læse om Maze’ tanker om skadessitiuationen, der stort set har holdt ham væk for bordet i over et år – læs mere i artiklen Skadet Maze føler sig magtesløs.

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk