Op- og nedtur ved VM 2011

Det blev en tung eftermiddag for Danmark ved VM i Rotterdam – samtlige fire kvalifikationsspillere i singlerækkerne måtte forlade turneringen, hvoraf tre tabte i 2. runde af kvalifikationsturneringen.

Jonathan Groth, Mikkel Hindersson og Pernille Agerholm tabte alle i første kamp efter gruppespillet – kun Hindersson var tæt på efter nedelag med 9-11 i afgørende sæt mod Ivan Juzbasic, Kroatien.

Hindersson tabte med to bolde i afgørende sæt til kroaten Ivan Juzbasic, der er 191 pladser bedre placeret end ham selv på verdensranglisten – Hindersson havde i sin første kamp på dagen slået europamesteren i Drenge Single, italieneren Leonardo Mutti, efter en glimrende indsats.

Aftenen bød til gengæld på et positivt resultat, idet doubleparret Allan Bentsen/Mikkel Hindersson sikkert kom igennem kvalifikationsturneringen, og dermed er det venstrehåndede par klar til hovedturneringen – Bentsen/Hindersson afgav kun et enkelt sæt i deres tre kvalifikationskampe!

Dermed har Danmark to par med i hovedturneringen, der indledes imorgen – foruden Bentsen/Hindersson er det viceeuropamestrene Jonathan Groth/Kasper Sternberg.

Nederst kan ses alle danske resultater fra kvalifikationsturneringen ved mesterskaberne, der kan følges på dbtu.dk -> VM 2011 indtil sidste danske bold er slået i Rotterdam…

Dansk trio videre i Rotterdam
Jonathan Groth, Mikkel Hindersson og Pernille Agerholm sikrede sig mandag gruppesejren i deres respektive kvalifikationspuljer ved VM i Rotterdam, og er dermed videre i kvalifikationsturneringen.

Først vandt Groth over moldaviske Vladimir Semipeadnii, hvor 0-1 blev vendt til en stensikker sejr på 4-1, hvor der i de to sidste sæt kun blev afgivet seks bolde i alt fra dansk side.

Hindersson vandt derefter “gruppefinalen” med 4-2 over italienske Leonardo Mutti, og det var en relativ tæt affære – Hindersson vandt tre af de fire sæt med de nødvendige to boldes marginal.

Endelig sikrede Pernille Agerholm sig en plads i næste kvalifikationsrunde, da hun vendte 1-3 til 4-3 mod bulgarske Zhana Petrova – Agerholms sejr blev, trods sætcifrene, ganske klar.

Mie Jacobsen blev den første dansker til at forlade singleturneringen ved VM 2011, og ligeledes den første til at tabe en kamp i Rotterdam – Jacobsen førte 1-0 mod egyptiske Dina Meshref, men tabte derefter med 1-4, og må nu “nøjes” med deltagelsen i Dame Double sammen med Agerholm.

8/5 | Perfekt dansk VM-start
Danmark har fået en perfekt start på VM 2011 i Rotterdam, der indledtes i dag!

Det blev en fin førstedag ved de individuelle verdensmesteskaber – det blev til lutter danske sejre i syv kampe, og ikke mindst Jonathan Groths sejr over Thiago Monteiro, Brasilien, var opmuntrende:

Groth vandt med mindst mulige margin, 11-9 i syvende og afgørende sæt, efter tre gange at have været bagud (0-1, 1-2 og 2-3) – i afgørende sæt førte Groth 9-5, inden Monteiro udlignede til 9-9.

Unge Groth spillede som en rutineret herre på de sidste to bolde mod den ikke uefne brasilianer – ogsportschef Peter Sartz var selvsagt tilfreds efter sejren over verdensranglistens nr. 107:

“Det var en flot mental indsats af Jonathan, og det er stærkt at en spiller som Monteiro – jeg følte han havde endnu mere at give rent spillemæssigt, og det tror jeg kommer i resten af turneringen”.

15-0 til damerne
Mie Jacobsen, Pernille Agerholm og Mikkel Hindersson vandt alle deres kampe på førstedagen i både single- og doublekvalifikationsturneringen.

Agerholm vandt ovenikøbet to kampe i singlekvalifikationen (den ene dog på walk over), mens Allan Bentsen indtil videre kun har spillet i doubleturneringen, hvor han vandt sammen med Hindersson.

De to damer har indtil videre ikke tabt et eneste sæt i Rotterdam, hvilket Sartz har bemærket:

“Damerne har begyndt godt hernede – der lærer hele tiden, og er for alvor begyndt at tage ansvar ved bordet”, udtalte sportschefen efter eftermiddagens damesucces i Holland.

7/5 | Danmark v Verden
Lodtrækningen til VM, der i morgen indledes i hollanske Rotterdam, forelægger nu, og der venter de fem danskere, der deltager i kvalifiktionsturneringen, en broget palet af modstandere:

Kvalifikationsmodstanden kommer fra Brasilien, Bulgarien, Burundhi, Djibouti, Egypten, Italien, Kosovo, Moldova, Slovakiet, Thailand og Uzbekistan – det kan da kaldes alsidigt!

Danmark indleder årets verdensmesterskaber søndag eftermiddag, når Agerholm/Jacobsen spiller deres første kvalifikationskamp – herefter følger tre øvrige danskere trop i løbet af søndagen, inden endnu et doublepar, Bentsen/Hindersson, lukker førstedagen søndag aften.

– lodtrækningen til kvalifiktionsturneringen kan ses under VM 2011

VM 2011 | KVALIFIKATION
DAME SINGLE
Mie Jacobsen – Arjeta Trstena, Kosovo: 4-0 (11-5, 11-8, 11-5, 11-4)
Dina Meshref, Egypten – Mie Jacobsen: 4-1 (9-11, 11-5, 11-9, 11-8, 11-8)

Pernille Agerholm – Ange Belyse Ingabire, Burundhi (W.O.)
Pernille Agerholm – Farogat Azizkhodjaeva, Uzbekistan: 4-0 (11-9, 11-6, 11-2, 11-2)
Pernille Agerholm – Zhana Petrova, Bulgarien: 4-3 (6-11, 9-11, 11-3, 7-11, 11-7, 11-4, 11-7)
Lay Jian Fang, Australien –  Pernille Agerholm: 4-0 (11-8, 11-3, 11-3, 11-8)

HERRE SINGLE
Jonathan Groth – Thiago Monteiro, Brasilien: 4-3 (10-12, 11-7, 6-11, 12-10, 9-11, 11-4, 11-9)
Jonathan Groth – Vladimir Semipeadnii, Moldova: 4-1 (5-11, 14-12, 11-8, 11-4, 11-2)
Alberto Mino, Ecuador – Jonathan Groth: 4-1 (11-6, 11-5, 11-7, 11-13, 11-8)

Mikkel Hindersson – Sikares Kusamrej, Thailand: 4-0 (11-7, 11-2, 11-9, 11-3)
Mikkel Hindersson – Leonardo Mutti, Italien: 4-2 (13-11, 14-12, 11-7, 4-11, 7-11, 11-9)
Ivan Juzbasic, Kroatien – Mikkel Hindersson: 4-3 (8-11, 11-5, 11-9, 4-11, 11-8, 10-12, 11-9)

DAME DOUBLE
Dzelinska/Hudecova, Slovakiet – Agerholm/Jacobsen: 0-3 (10-12, 9-11, 11-13)
Ezzeddine/Ramos, Venezuela – Agerholm/Jacobsen: 3-2 (8-11, 5-11, 11-5, 11-9, 11-8)

HERRE DOUBLE
Bentsen/Hindersson – Farah/Muktar, Djibouti: 3-0 (11-3, 11-1, 11-5)
Bentsen/Hindersson – Hinse/Theriault, Canada: 3-0 (11-8, 11-8, 12-10)
Bentsen/Hindersson – Hazinski/Wang, USA: 3-1 (10-12, 11-4, 12-10, 11-6)

Forfatter: Madsen & Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk