16 nye dommere i Grønland

I påsken blev der afholdt DBTU dommerkursus, og denne gang var det på Sukkertoppen, også kaldet Maniitsoq i Grønland.

Det er gennem et samarbejde mellem DBTU og GBTU (Grønlands Bordtennis Union) lykkes at afholde et dommerkursus, så Grønland nu har fået deres første nationale dommere.

Jeg, Preben Søndergaard, havde fornøjelsen at komme til Grønland og afholde et dommerkursus for 16 grønlændere, i forbindelse med de grønlandske mesterskaber.

Kurset blev afholdt med en teoretisk del 1. dag og en praktisk del 2. dag, og det var med stor glæde at alle kom igennem og at det på finaledagen var muligt for første gang i Grønlandsk bordtennis historie at have rigtige dommere på til de afsluttende kampe.

Jeg må sige at de gjorde det godt, der var mange af dem der sagtens kunne begå sig i Danmark.

På 3. dagen var der udtaget tre til at skulle prøve at bestå overdommer eksamen, det var straks meget svære, og her endte det med at kun en gik op til eksamen.

Emil, som han hedder, bestod til gengæld med glans, så nu har man både dommere og en overdommer i Grønland, og de vil med garanti blive brugt og være med til at gøre en forskel.

DOMMERKURSUS PÅ GRØNLAND

Forfatter: Preben Søndergaard
Kontaktperson tlf.: 20 29 97 17
Kontaktperson e-mail: hps.ps@mail.tele.dk