Københavns BTK fik en fornemt europæisk debut, da 1. runde i den næstfineste af de europæiske klubturneringer, ETTU Cup, blev afviklet i weekenden: Tre kampe = tre sejre på 3-0!
KBTK besejrede deres tre modstandere, Mavrommatis Ayros Pavlo, Cypern, østrigske Asvö Dom Bosco Graz, samt DT Ehternach fra Luxemburg, i nævnte rækkefølge.
De danske vicemestre mødte frem med halvdelen af sølvholdet, Kasper Sternberg og Christoffer Petersen, samt to nyerhvervelser, kinesiske Guo Kai og juniorlandsholdsspilleren, Ruben Jensen.
Næste runde i turneringen afvikles 1.-2. oktober, hvor også Roskilde indtræder i turneringen.
Læs mere om den københavnske succes via linket øverst, og se udførlige kamprapporter fra weekendens tre kampe på KBTK’s Facebookside – og se samtlige resultater fra 1. runde af ETTU Cup 2011/12, hvor også KBTK får et par ord med på vejen, ved at klkike videre herunder…