Sverige klar til finalen

Dag 4
Sverige er i finalen efter 3-1 over Østrig.

Østrig førte 1-0 da Gardos slog Jørgen Persson og Werner Schlager havde 1-0 i sæt og førte 2-0 i andet sæt da Per gerell fik en skade og måtte behandles af den svenske fysioterapeut.

Det vendte kampen totalt. Gerell vandt sættet og kampen med to points i femte sæt.

Jens Lundquist spillede sin første kamp og vandt over Habesohn , inden Jörgen Persson 25 år efter han blev Europamester i single i 1986 slog Werner Schlager med klare 3-0.

Sverige møder i finalen i morgen vinderen af den anden semifinale Tyskland og Portugal.

PER GERELL

Dag 3
Tirsdagen byder på semifinaler . Hos herrerne møder Sverige kl 16.00 Østrig.

Spændende opgør , hvor svenskerne må have gode chancer ovenpå de fine resultater de hidtil har lavet. Stor succes for den nye sportschef Anders Johansson og coachen Peter Karlsson.

I den anden semifinale mødes storfavoritterne Tyskland med de fremdstormende portugisere, der er i deres første semifinale efter flere års tilløb.

Grækenland, Ungarn, Kroatien og Rusland spiller om pladserne 5-8. England møder Frankrig og Slovenien møder Hviderusland og taberne rykker ned i anden kategori.

13-16 bliver Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Rumænien. Spanien og Serbien rykker op i bedste kategori.

Hos damerne mødes Holland og Ungarn samt Hviderusland og Rumænien i semifinalerne. Tyskerne tabte i kvartfinalen 2-3 til Ungarn.

EM i 2012 i Herning spilles kun individuelt. Næste EM for hold i 2013 spilles i Wien. Inden da genoplives den gamle Europaliga. Her spiller Danmark i anden kategori , men kan inden mesterskaberne 2013 kvalificere sig til bedste kategori .

Så selv om det glippede i Gdansk, kan Danmark endnu nå at kvalificere sig til bedste kategori i Wien i 2013.

DANIELA DODEAN

Dag 2
I dagens sidste runde skete der en kæmpeoverraskelse, da Ungarn slog sølvvinderne fra sidste år Hviderusland med 3-2 og sikrede sig en plads i kvartfinalerne. Portugal slog Sverige 3-0 og holdet er for første gang i kvartfinalen. Kvartfinalerne spilles således:

Tyskland-Grækenland
Portugal-Ungarn
Østrig-Kroatien
Sverige-Rusland

Hos damerne hedder kvartfinalerne:
Holland-Spanien
Tyskland-Ungarn
Hviderusland-Tjekkiet
Polen-Rumænien

JÖRGEN PERSSON

I bedste kategori  er de tyske regerende mestre på vej mod nye triumfer.  Tyskland vandt i går 3-0 over Polen og i dag 3-0 over Kroatien i gruppe A. Kroatien og Polen spiller om andenpladsen.

I gruppe B har Rusland vundet to kampe .  Efter 3-0 over Ungarn blev det i dag 3-1 over Hviderusland.

Østrig og Grækenland spiller om førstepladsen i gruppe C.  Grækenland vandt i dag igen 3-2 , denne gang over Rumænien. Østrig slog Frankrig 3-1 . Surt for franskmændene der havde matchbold til 3-0 i går mod Grækenland, men endte med at tabe 3-2 .

I gruppe D spiller Portugal og Sverige i aften om førstepladsen. Sverige vandt i dag 3-2 over Tjekkiet og Portugal vandt 3-2 over Slovenien.

Hos kvinderne vandt de regerende mestre fra Holland foran Tjekkiet gruppe A. I gruppe B vandt Rumænien foran Tyskland.  I gruppe C vandt Ungarn foran Polen og i gruppe D vandt Hviderusland foran Spanien.

Dag 1
Mesterskaberne blev åbnet i eftermiddags i Andrei Grubbas fødeby Gdansk af sporstminister Adam Gierz, som var træner for det polske landshold i den gyldne periode i 80´erne.

I bedste kategori vandt Sverige let 3-0 over Slovenien. Sverige med Jörgen Persson på holdet og hans to gamle holdkammerater Peter Karlsson og Fredrik Håkansson på bænken.

De tyske mestre slog værterne fra Polen 3-0, Kroatien slog Slovakiet 3-1, Rusland slog Ungarn 3-0.

Hviderusland fik et chock da Vladimir Samsonov tabte første match mod England til den unge Liam Pitchford, der vandt 11-7 i afgørende sæt. Men hviderusserne tog de næste tre kampe.

Portugal slog Tjekkiet med 3-0, og Grækenland vandt 3-2 over Frankrig efter at have været bagud 2-0, og Østrig vandt 3-1 over Rumænien.

– læs mere om EM hos ETTU og på det officielle site for EM 2011 via de respektive links…

LIAM PITCHFORD

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.fk