Danmark indledte med 3-0

Danmark vandt den altid svære første kamp ved et stort mesterskab!

Det blev til 3-0 over Letland på mindre end en time uden at afgive et sæt ved EM i Gdansk. Kampen blev realiteten afgjort efter den første kamp hvor Allan Bentsen efter en koncentreret indsats med 3-0 over den bedste spiller fra Letland Matiss Burgis.

Allan Bentsen vandt den første kamp over den bedste spiller fra Letland Matiss Burgiss der er nr 122 i verden. Allan Bentsen der er 109 havde dog lettere spil end forventet. Efter en meget koncentreret indsats vandt Bentsen 11-5 12-10 og 11-4 .

I første sæt gik Bentsen fra 4-5 til 11-5 . I andet sæt overlevede Bentsen to sætbolde, da han hentede 8-10 til 12-10 . I tredie sæt var det spil til et mål. Bentsen vandt 11-4 . Klogt koncentreret spil af Bentsen, der beholdt initiativet hele kampen, og ikke forfaldt til at gå i defensiven.

Jonathan Groth bragte Danmark foran 2-0 , da han slog Olegs Kartuzovs med 11-3 11-8 11-9

Groth lagde stærkt ud med 5-0 i første sæt og derefter var første sæt uden spænding . I andet sæt kom Groth foran 5-3 7-3 inden det blev 11-8 . I tredie sæt førte Groth hele sættet med et par points, inden han vandt sættet 11-9 på anden matchbold.

Michael Maze servede kampen hjem, da han klart vandt over den Reinis Burgis lillebror til Matiss med 11-5 11-8 11-7. Maze var aldrig i problemer. det kommer man ikke, når man kan serve modstanderen ud, når det er nødvendigt.

Godkendt dansk indsats. I morgen bliver det sværere mod Italien kl 13.00 og Israel kl. 19.00.

– læs mere om EM hos ETTU og på det officielle site for EM 2011 via de respektive links…

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.fk