Weekendens spillede kampe

Weekendens runde i STIGA-divisionen startede fredag aften, da Kvik Næstved tog imod Brønshøj. Kampen endte 5-1 til Næstved, og kun Martin Lovén kom på tavlen for gæsterne ved sin sejr over Niklas Rönningborn.
Lørdag var der fem kampe på programmet, bl.a. OB-Nørreå. Begge hold ligger lige efter København og Roskilde i toppen af tabellen, så der var tale om et vigtigt opgør i den fynske hovedstad. Spændende blev det dog på ingen måde idet OB lynhurtigt satte sig på kampen. Da en utrolig stærkt spillede Daniel Reed slog Huang, Morten Hyrup vandt over Niklas Middelhede og Andy Pereira slog Tobias Lau var stillingen 3-0 til OB, og sidste kamp inden pausen var derfor en ”must win” for jyderne. Rasmus Klein vinder 1. sæt efter stærkt spil, men derefter så det ud til at kinesiske Wang satte sig på kampen. En 9-3 føring blev dog sat over styr, og dermed blev det 2-0 til fynboernes 4.single. 3.sæt var en gentagelse af 2. sæt, denne gang dog ”kun” med en 8-3 føring til Wang som igen blev sat over styr. Efter pausen gik Reed ind og afgjorde mod Tobias Lau, og en knusende 5-0 sejr til OB var en realitet.
Næstved slog Vedbæk 5-2 og ligner mere og mere et hold der kan drille alle topholdene i rækken. Niklas Rönningborn gik forrest med sejr over både Martin Monrad og Christian Kongsgaard.
Søhøjlandet slog Thy-Mors med 5-0, Roskilde slog Vestegnen med samme cifre og København slog Brønshøj med 5-2.
Denne rundes helt store overraskelse faldt i Remisen i kampen mellem København og Brønshøj. Ved stillingen 4-1 møder Kasper Sternberg det ”gamle” stortalent Claus Rasmussen. Claus ender med at vinde efter en noget mærkelig kamp! Claus vinder dygtigt – og lidt heldigt – de 2 første sæt, men Kasper svarer igen og udligner til 2-2. Ved 5-0 i afgørende sæt til Kasper lignede det unægtelig en sejr til Københavneren, men Claus spillede herefter strålende bordtennis og vandt med 12-10 i afgørende!
Søndag var der ægte topopgør i København. OB gæstede Remisen med en 5-0 sejr i ryggen fra dagen inden, så københavnerne var til dagen i stærkest mulige opstilling! Der var lagt op til en lige kamp, men Københavns 1.kryds viste, at de må betegnes som ligaens ”klart” bedste. Både Gou Kai og Kasper Sternberg vandt begge deres singler, og specielt Gou Kai viste klassen. Efter et tabt 1.sæt mod Daniel Reed var der decideret tale om en øretæve. Morten og Reed spillede begge tætte opgør mod Sternberg, men det var den danske mester der viste sig skarpest på de afgørende bolde. ObBernes eneste sejr stod cubanske Andy Pereira for, ved forholdsvis enkelt at besejre Christoffer Petersen.
Den eneste anden kamp søndag var Nørreå mod Thy-Mors, og Thy fik endnu et 0-5 nederlag ind på kontoen.

Her er hvad klubberne selv skriver om kampene:
Roskilde (bl.a. med videoklip)

OB
Kvik Næstved (bl.a. med videoklip)
Vestegnen

TEAM NØRREÅ

Forfatter: Christoffer ´Stuff´ Petersen
Kontaktperson tlf.: 22 64 00 78
Kontaktperson e-mail: christoffer.petersen@dbtu.dk