Ida Bønding Schøsler i midten sammen med sine holdkammerater i Leipzig Leutzscher Fühse.
På eventyr blandt tyskere, døve og ræve
I foråret 2022 startede Bordtennis Danmark et nyt koncept op: karrieredagene, hvor formålet er at udruste unge ambitiøse spillere i alderen 16-19 år med viden og værktøjer for at forstå, hvad der skal til for at udvikle sig under og efter den kritiske gymnasiealder, og på den lange bane, hvad det vil sige at gå efter en karriere som bordtennisspiller.
Der blev afholdt to karrieredage, en for drenge og en for piger. Grundidéen med dagene var den samme, men der var også nogle forskelle – bl.a. var den svenske topspiller, Linda Bergström, på besøg til pigernes karrieredag og fortalte lidt om sin vej, vigtige beslutninger og gav perspektiver på, hvordan hendes karriere havde udviklet sig. En ting Linda understregede var vægten af, at hun som forholdsvis ung (21 år) turede at flytte til udlandet og til et stærkere træningsmiljø. Et budskab, som gav stof til eftertanke for mange af pigerne og deres forældre, som deltog på karrieredagene med kloge spørgsmål og indspark.
En der måske blev lidt ekstra inspireret af karrieredagene, var Ida Bønding Schøsler, som normalt repræsenterer Københavns BTK i Danmark. Efter et, i hendes egne ord, ”helt sindssygt” sidste år i gymnasiet, var Ida, ligesom mange andre i hendes alder og situation, frisk på at gøre noget andet. Magnus Mallander blev alligevel overrasket, da Ida bad om et møde til Ungdoms-DM i Ribe og startede mødet med at sige; ”Ja, det ligner, at jeg flytter til Leipzig efter sommeren. Jeg vil gerne opleve noget nyt, og finde et arbejde i Tyskland samtidig med, at jeg kan blive ved med at træne. Vi har fundet en klub, der virker meget god, og jeg er i dialog med trænerne dernede også”.
Nu er Magnus Mallander ikke typen, der drikker meget kaffe, men hvis han gjorde det, så ville han nok have fået det galt i halsen. Budskabet under karrieredagene havde jo været, at det som ung voksen er en god idé at søge efter stærkere træningsmiljøer i udlandet, gerne kombineret med studier eller arbejde, men Magnus Mallander havde ikke regnet med, at nogen var skredet til værks allerede tre uger efter, at det først blev taget op til diskussion.
Efter en intensiv sommer med både studentereksamen og UEM nede i Beograd, flyttede Ida ned til Leipzig, hvor hun deler lejlighed med en veninde samt nogen nye ”spændende bekendtskaber”, som hun selv udtrykker det. På trods af en del bøvl med den tyske bureaukrati, så trives Ida i Leipzig, og hun er kommet godt på plads, især i sin nye klub Leipzig Leutzscher Füchse. Det er en stor klub, hvor det især gjorde indtryk på Ida, at de har 17 herrehold og 6 damehold (!) i forskellige ligaer, udover en stor virksomhed for blandt andet paraspillere, Parkinson-ramte m.fl.
Magnus Mallander fik fat i Ida, da hun var på vej hjem fra sin anden holdkamp for Leipzig mod rivalerne i Mühlhausen, for at høre, hvordan hendes første måned i hendes nye klub har været.
Hvordan går det dernede i Tyskland? Er du kommet i gang med bordtennissen? Eller sætter den tyske bureaukrati en kæp i hjulet for det?
- Vi er skam i fuld gang hernede! Jeg spillede holdkamp sidste onsdag mod os selv, da både 2. og 3. holdet (mit hold) spiller i samme række i Oberligaen (5. ligaen i Tyskland). Vi er lige blevet færdige mod Mühlhausen. Det var en sjov oplevelse, selvom spillet har været bedre.
Fedt, at du får oplevet kampe med lidt mere gejst, end hvad du normalt er vant til.
- Ja, Mühlhausen har i hvert fald nogle dedikerede fans, haha. Der var 55 meget livlige tilskuere, speaker og livestream. Ud fra setup og stemning skulle man tro, at det var en lidt vildere kamp end Oberliga Damen!
Hvad med træningen – hvordan ser en normal uge ud?
- Træningen kører super hernede. Der er normalt træning mandag til torsdag. Mandag og torsdag er det sådan meget normal træning med Kai Wienholz (klubbens cheftræner). Onsdag er det for det meste kinatræning med to trænere til stede, og om tirsdagen er det lidt lavere niveau på gruppen, men det fungerer fint, især da vi har fire spillere fra det ukrainske døve-landshold på besøg. De er meget gode, især den dygtigste, hvis knopper jeg ikke rigtigt kan finde ud af!
Hvordan ser sammensætningen af gruppen ud? Er der mange piger og damer at træne med?
- Der er masser af damer og piger og ret spredt ud i niveau. Vi har næsten altid et overtal af piger/damer til træningerne, og de fleste er mellem 18 og 28, ligesom jeg selv. Men jeg synes faktisk, at jeg passer ret perfekt ind i gruppen og mener, at jeg er ret 50/50 med ret mange af dem. Så er der selvfølgelig dem fra 2. Bundesliga (klubbens førstehold), hvoraf især de to bedste er virkelig gode. Så generelt er niveauet rigtigt godt, men samtidig passende. Og så er der både deffere, korte knopper, penhold, you name it.
Nu er du jo i en noget større træningsgruppe end normalt, især hvad gælder antallet af piger og spillestiler. Hvad har det gjort for din motivation i træningen?
- Ja, generelt er det bare fedt med et frisk pust. De første to uger spillede jeg jo nærmest med en ny person hver dag, og der er stadig en hel del, jeg ikke har trænet så meget med endnu. Så ja, det gør det lidt sjovere og betyder virkelig meget med nogle nye indtryk. Altså, de to første ugers træning her var nogle af mine bedre. Jeg spillede egentlig ikke mit bedste bordtennis, men jeg var bare sådan ”på” – både fordi man vil gøre et godt indtryk, men det var virkelig også bare et frisk bordtennis-pust. Det minder mig lidt om, hvor ”på” jeg var en gang, når jeg kørte indspil med Mie Skov, men nu har jeg bare oplevet den følelsen i 8 træninger i streg, haha.
Det lyder strålende – lad os håbe, at du kan holde fast i den følelsen, når du er kommet lidt mere ind i rammerne. Og apropos det, hvordan synes du, det fungerer i klubben?
- Klubben er faktisk super nice! Det er meget mere ”klub-ånd” end i Danmark, synes jeg. Folk kommer med ud og ser kampe, og er også ret sociale med at spise sammen efter eller udenfor bordtennis og lignende. Så mig har de i hvert fald taget godt imod!
Vi glæder os til at følge din udvikling! Rygterne siger, at du er i gang med at udvikle dit baghåndsspil…?
- Nu vil jeg ikke sige alt for meget, for så er det jo ikke en overraskelse mere. Men lad mig sige sådan, at vi er nogle, der ikke altid er så glade for at spille mod materiale. Og måske er ”if you can’t beat them, join them” ledetråd nok i det her tilfælde. Her skal der i hvert fald eksperimenteres lidt!
Bordtennis Danmark siger tak til Ida Bønding for hendes tid og stort tillykke med det nye eventyr.
Fodnote: Ida har selv læst hele denne interview igennem og kommet med både kommentarer, rettelser og tilføjelser.