Danmarks Olympiske Akademi

  

Er du en ung idrætstræner/leder, underviser eller aktiv idrætsudøver i alderen 20‐35 år? Har du interesse for det olympiske og idræt i en international sammenhæng? Så har du chancen for at få en enestående oplevelse. Danmarks Olympiske Akademi udvælger hvert år 2 unge, som sendes til Olympia i Grækenland; de Olympiske Leges oprindelsessted. Disse unge er Danmarks repræsentanter ved Det Internationale Olympiske Akademis årlige Ungdomssession, der afholdes over 14 dage.

Ungdomssessionen indeholder forelæsninger, deltagelse i diskussions‐grupper, sportsaktiviteter og socialt samvær med andre idrætsinteresserede unge fra hele verden. Ungdomssessionen afholdes fra 16. juni – 30. juni 2012.

Krav og forventninger til at komme i betragtning kan findes på www.dif.dk, søg på ”Olympiske sessioner 2012”. Læs mere om Ungdomssessionen på www.ioapa.dk, hvor tidligere deltagere beskriver oplevelser og erfaringer. Ansøgningsfristen er 4. marts 2012.

Læs også mere her

Forfatter: Sarah Thomsen
Kontaktperson tlf.: 4326 2050
Kontaktperson e-mail: nb@dif.dk