800+ medlemmer smidt ud

FACEBOOKFACEBOOKFACEBOOK

Grundet generelle ændringer på facebook.com er samtlige 800+ medlemmer i DBTU’s uofficielle Facebookgruppe beklageligvis blevet smidt ud – vel at mærke af Mark Zuckerberg & Co.

Udsmidningen skyldes en omstrukturering af div. FB-grupper, og har bl.a. noget med aktiviteten – eller mangel på samme – i gruppen at gøre, og da DBTU-gruppen primært/udelukkende bruges til lagring og visning af vores mange bordtennisbilleder, er denne gruppe altså blevet nedgraderet.

Dermed skal man melde sig ind igen, for at kunne se de over 2.500 bordtennisbilleder – bemærk, at man skal være logget ind for at kunne se hele indholdet i Facebookgruppen, såsom ovennævnte billeder, i denne, ligesom man skal være medlem af Facebook for at kunne tilmelde sig gruppen.

Vi beklager ulejligheden, og håber alle de gamle – og meget gerne en masse nye – medlemmer vil melde sig ind i Dansk Bord Tennis Union, og forhåbentlig få medlemstallet op over de 800 igen.

Herunder kan ses nogle få eksempler på “billedebagkataloget”, der strækker sig fra 2001 og frem.

– via linket øverst kan man besøge DBTU’s uofficielle Facebookgruppe…

MIE SKOV (Foto: Jens Luckenbach)

Forfatter: DBTU
Kontaktperson e-mail: dbtu@dbtu.dk