Er du god til bordtennis, og ønsker du at kombinere bordtennis med din uddannelse, så er Team Copenhagen Eliteidrætsakademi en mulighed for dig. Der er nu åbent for ansøgninger.
Du skal være tilknyttet én af følgende uddannelsesinstitutioner i København:
- Gefion Gymnasium
- Ørestad Gymnasium
- Niels Brock Handelsgymnasium
- KVUC
- Københavns Åbne Gymnasium
- Ø10 (10. klasse)
Som akademi-elev bliver din træning en integreret del af din skolegang. Du har således skemafri hver tirsdag og torsdag indtil kl. 09.45, så du kan deltage i den morgentræning, som tilbydes af CPH Bordtennis – en sammenslutning af Brønshøj Bordtennis, Københavns BTK og Frederiksberg BTK.
Bordtennistræningen af elever på Eliteidrætsakademiets bordtennislinje sker under ledelse af cheftræner i CPH Bordtennis, Kim Nylander. Træningen er på et højt niveau, og du får mulighed for at træne med talent- og elitespillere fra bl.a. Frederiksberg BTK, Brønshøj Bordtennis, Københavns BTK andre dage om ugen.
Foruden morgentræning vil du som elev på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi møde indhold og undervisning, der klæder dig bedre på til livet som eliteidrætsudøver, f.eks.:
- Fysiologisk screening
- Basal sportsernæring
- Life Skills/ Sportspsykologiske morgenmøder
- Life Skills møde for ressourcepersoner
- Idrætsskader – forebyggelse og behandling
- Spil til stregen / viden om spil, gambling og ludomani i sport
- Identitetsarbejde og transitioner.
Der nu åbent for ansøgning om optagelse til skoleåret 2023/2024 og ansøgningsfristen er den 22. januar 2023.
Der afholdes informationsmøde om Team Copenhagens Eliteidrætsakademi d. 10. januar kl. 17:30-19:00 i Grøndal Multicenter, Hvidkildevej 64, 2400 København NV. Af praktiske årsager må du meget gerne tilmelde dig her: https://da.surveymonkey.com/r/interesse-i-intromode-2023.
Du kan også læse mere om Eliteidrætsakademiet på Team Copenhagens Eliteidrætsakademi. Her finder du også se dette indslag om akademiet: https://youtu.be/UO0BzDr5rPo
Har du spørgsmål om Eliteidrætsakademiet, så kontakt uddannelseskonsulent Tenna Bjerregaard Terney, Team Copenhagen (53799240 / tbt@teamcopenhagen.dk).