Nederlag i Pro A-topopgøret

DBTU  DBTU  DBTU  DBTU
STIGA  STIGA  STIGA  STIGA

Tirsdag aften tabte US Kremlin-Bicêtre et stort skridt i den franske mesterskabskamp, da det på hjemmebanen i Paris blev til nederlag i topopgøret mod Lys Lannoy.

Det blev 2-4, og Mie Skov kom som eneste USKB-spiller ikke på tavlen i kampen mellem nr. 1 og 2 i Pro A – dermed er der kun to points mellem USKB og Lys Lannoy, der har spillet en kamp mindre.

I næste spillerunde møder Lys Lannoy rækkens nr. 3, St. Quentin, og en sejr vil sandsynligvis betyde at Mie Skov & Co. må indstille sig på 2. pladsen og sølvmedaljerne i Pro A.

– via Links kan man besøge både Pro A og US Kremlin-Bicêtre, og læse mere om Mie Skov…

MIE SKOV (Foto: US Kremlin-Bicêtre)

KanalSport kan man se Mie Skov i Reportagen, der går tæt på landsholdsspilleren – programmet sendes i dag kl. 16:00, og genudsendes flere gange i løbet af ugen.

DBTU TV kan man se Mie Skovs opsummering af både egen og dameholdets indsats ved det netop overståede VM i Dortmund – Skov tabte kun en enkelt singlekamp ved mesterskaberne.

Samme sted kan man se enkelte af Danmarks holdkampe fra de seneste otte dages mesterskaber – flere er på vej, og vil kunne findes i sektionen under/efter Påske.

HUSK, at man til efteråret kan se de danske landsholdsspillere i kamp på hjemmebane, når EM 2012 afvikles i Herning i perioden 17.-21. oktober – der kan allerede nu købes billetter via linket herunder

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk