Forening på forkant

Mød op den 2. juni i Vejen Idrætscenter for at få inspiration til rekruttering og fastholdelse af frivillige samt udvikling af tilbud til jeres nuværende og potentielle medlemmer.

Danmarks Idræts-Forbund afholder i samarbejde med IDAN en konference målrettet de frivillige i foreningerne med det formål at stille skarpt på muligheder og udfordringer for frivilligt arbejde i foreningerne.

Det frivillige arbejde er uden tvivl den største og mest nødvendige ressource i foreningerne. Når vi gennem en årrække har spurgt til, hvilke udfordringer vores foreninger har til fremtiden, har rekruttering og fastholdelse af frivillige, hvad enten der er tale om ledere, trænere, instruktører eller hjælpere, altid været udråbt til at være en af de største udfordringer.

På konferencen vil foreningslederne blive præsenteret for de undersøgelser og analyser, som DIF og IDAN har gennemført i løbet af 2011 med fokus på forholdene omkring frivilligheden i foreningerne, og hvad DIF fremadrettet vil gøre for at styrke området.
Du kan tilmelde interesserede fra din forening her.

Danmarks Idræts-Forbund støtter konferencen økonomisk, så prisen for hele dagen inkl. materialer og forplejning kan holdes på 300 kr. pr. deltager.

Forfatter: Sarah Thomsen
Kontaktperson tlf.: 26 84 77 82
Kontaktperson e-mail: sarah.thomsen@dbtu.dk