Nederlag til Maze & co

Det var ikke en god dag for Michael Maze og UMMC Ekatarinenburg, da klubben på hjemmebane tabte den første kamp i den rene russiske finale i Champions League. I Ekatarinenburg på den anden side af Ural tabte UMMC til Gazprom Orenburg med 3-0.

Michael Maze tabte til Vladimir Samsonov efter en fremragende kamp med 1-3. Maze tabte et nervøst første sæt 4-ll, men førte hele andet sæt og havde to sætbolde ved 10-9 og 11-10 men tabte 11-13. det var tydeligt at Maze mangler noget kamptræning, men fra et dansk perspektiv var der mange lyspunkter. Maze vandt tredje sæt 11-7 og førte 6-3 og 7-4 i fjerde sæt men tabte 9-11 .

I sidste uge slog UMMC Orenburg i den sidste kamp om det russiske mesterskab men blev alligevel kun nummer to a point med Orenburg men med en dårligere score. I dag vandt Maze og co kun to sæt og mulighederne for en endelig sejr efter returopgøret i Orenburg må betegnes som mindre end små, selv om UMMC vendte 0-3 både i kvartfinale og semifinale til endelig sejr.

Resultaterne
UMMC-Orenburg 0-3
Alexander Shibaev-Dmitrij Ovtcharov 6-11 9-11 5-11
Michael Maze-Vladimir Samsonov 4-11 11-13 11-7 9-11
Hou Yingchao-Alexei Smirnov 10-12 10-12 11-4 8-11

Kampen kan ses på www.ettu.org