Anderledes træning

Ved formiddagens træning i Idrættens Hus ville sportschef Peter Sartz teste konditionen samt øge koncentrationen hos nogle af spillerne. Derfor blev Jakob Asmussen og Sebastian Haack sat til at træne med Allan Bentsen. Allan på den ene side, og Haack og Asmussen på den anden. Formålet er at få sat tempoet mellem boldene op, således at når Allan kører vil der ikke være nogen pauser da Haack og Asmussen hele tiden sørger for at stå klar med en ny bold. I dette tilfælde får Allan også kørt samme øvelse mod to retninger idet Haack er venstrehåndet.

Da det bliver Haack/Asmussens tur til at køre er det koncentrationselementet som Sartz forsøger at tage fat på. Der opstår hurtigt en indbyrdes konkurrence om hvem der står mest ved bordet og derved vil spillerne gøre lidt ekstra for hele tiden at holde bolden på bordet.

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk