Sartz om OL-lodtrækningen:

DBTU DBTU DBTU DBTU
STIGA STIGA STIGA STIGA

Sportschef Peter Sartz var overvejende tilfreds efter onsdagens lodtrækning til OL-turneringen, der serves i gang lørdag formiddag – og Sartz er optimist inden indledningen:

“Generelt set mener jeg det er en udmærket lodtrækning – alle skal møde spillere, som de har muligheden for at bestemme mod, så de kan få overtaget mod dem.

Det gælder om at holde niveauet – alle potentielle modstandere er gode spillere, men det er vores også, og hvis det mentale niveau bliver holdt, tror jeg på god chance i de første kampe”.

Sartz har som bekendt to debutanter med til London, hvilket han dog ikke forventer er et problem:

“Alle vores spillere kan overraske på hvert deres niveau – Mie har stabilt gjort det godt i et år, og har nu lært hvad der skal til for at nå Top 20 i Verden, og det bliver meget spændende at følge hende, og hvis alt flasker sig, tror jeg hun kan nå nogle runder ind i turneringen.

Allan har en spændende lodtrækning, og selvom han er OL-debutant, har han været med i mange mesterskaber, at det ikke burde blive et problem”, siger en optimistisk sportschef, der også glæder sig over at både Skov og Bentsens modstandere sidder over i første kamp:

“Dermed har de ingen fordele, men har samme forudsætninger som vores spillere”.

MIE SKOVALLAN BENTSEN

Om Michael Maze’ lodtrækning og chancer er Sartz en anelse mere reserveret:

“Vi kan ikke gøre noget ved lodtrækningen – Maze har helt sikkert lært noget fra sidst, og hvis han er tålmodig, giver sig tid, og bruger erfaringerne fra sidst, har tror jeg på ham.

Han er i god fysisk form, og da han ikke har spillet så meget som de fleste andre, gælder det for ham om at komme godt i gang, og komme fornuftigt ind i turneringen.

Næsten lige meget hvem man møder ved et OL, er det ikke nemt – i første kamp møder han sandsynligvis en rutineret spiller, men det tror jeg ikke betyder noget ved et OL.

Maze er i en åben blok i turneringen, hvor jeg vurderer, at mange kan gå i semifinalen – uanset hvad, er der ingen han skal være bange for”, slutter sportschefen fra London.

– den fuldstændige lodtrækning til bordtennisturneringen kan ses under DBTU’s OL-sektion.

Via ITTF og det officielle OL-site, London 2012, kan man læse meget mere om
De Olympiske Lege anno 2012, der afvikles i perioden 27. juli – 12. august…

PETER SARTZ & MICHAEL MAZE

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk